Venstre afviser krav om at afskaffe koranloven

Debatten om koranloven er blusset op igen, efter at Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne ved et borgerligt konvent i Fredericia fremlagde 50 politiske forslag – heriblandt et ønske om at afskaffe loven.

Koranloven blev vedtaget i december 2023 af SVM-regeringen og De Radikale. Loven forbyder utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs betydning for anerkendte trossamfund og blev indført i en periode med skærpet terrortrussel og internationale spændinger efter koranafbrændinger.

Ifølge Berlingske betragtes afskaffelsen nu som et centralt krav fra blå blok, selv om partierne ikke har gjort det ultimativt. Mette Abildgaard fra De Konservative og Susie Jessen fra Danmarksdemokraterne ønsker at lægge pres på Venstre i tilfælde af et regeringsskifte.

Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen afviser dog, at partiet vil ændre kurs. Han henviser til tal fra Rigspolitiet, der viser et markant fald i bog- og flagafbrændinger efter lovens vedtagelse. Samtidig peger han på, at terrortruslen fortsat vurderes som alvorlig, og at hensynet til sikkerheden vejer tungt.

Kritikere mener, at loven begrænser ytringsfriheden og blev til under pres fra udlandet. Venstre fastholder derimod, at loven har haft den tilsigtede effekt og fortsat bør gælde.

Faktaboks: Koranloven

• Vedtaget i december 2023
• Stemt igennem af SVM-regeringen og De Radikale
• Forbyder utilbørlig behandling af religiøse skrifter
• Indført under skærpet terrortrussel
• 554 bog- og flagafbrændinger registreret før vedtagelsen
• 5 registreret i månederne efter
• Afskaffelse foreslået af LA, Konservative, DF og Danmarksdemokraterne
• Venstre afviser at ophæve loven