Vallensbæk Kommune har gjort Vej & Park selvforsynende med regnvand og reducerer dermed forbruget af drikkevand i den daglige drift.
Vallensbæk Kommune
Fritid
Nyheder
Foto: Annie Spratt - Unsplash
Vallensbæk Kommune har taget et nyt skridt mod en mere bæredygtig hverdag. I 2026 er kommunens afdeling Vej & Park blevet selvforsynende med regnvand, som nu bruges til både vanding af grønne områder og bekæmpelse af ukrudt.
På Lundbækvej er der etableret otte store regnvandsbeholdere med en samlet kapacitet på 72.000 liter. Vandet opsamles fra en større tagflade og anvendes direkte i driften. De første beholdere blev taget i brug for omkring to et halvt år siden, og udvidelsen betyder, at kommunen nu kan dække hele behovet med regnvand.
Løsningen gavner især ved pleje af byens grønne områder, hvor vandet bruges til staudebede, buske og nyplantede træer. Samtidig anvendes det i teknisk udstyr til ukrudtsbekæmpelse, hvor regnvandets lave kalkindhold gør det særligt velegnet.
Tiltaget er også en del af kommunens klimatilpasning. Prognoser fra HOFOR viser, at hovedstadsområdet i fremtiden kan stå over for mangel på drikkevand. Derfor er initiativer som dette med til at sikre ressourcerne.
For borgerne betyder det ikke kun en grønnere kommune, men også bedre beskyttelse mod belastning af kloaksystemet og mere robuste grønne områder – selv i tørre perioder.
Vi bruger nødvendige cookies til sikre, at siden fungerer korrekt, marketing-cookies for at forbedre din oplevelse samt statistik-cookies for at måle trafik. Du kan altid tilpasse indstillingerne ved at trykke på 'Cookie-indstillinger' i nedre venstre hjørne.
Accepter kun nødvendige cookies
Accepter nødvendige cookies, marketing-cookies (Facebook) og statistik-cookies (Google Analytics)