Flertallet af vælgere lader køn komme i anden række ved folketingsvalg

En undersøgelse fra analyseinstituttet Voxmeter, formidlet af Ritzau, peger på, at køn i høj grad ikke er afgørende for de fleste vælgere i Danmark. I målingen svarer 75 procent nej, hvis de blev spurgt, om de foretrækker at stemme på en kandidat af et bestemt køn. 16,5 procent foretrækker en kvindelig kandidat, mens 3,5 procent foretrækker en mand. Endvidere angiver 67,9 procent, at køn slet ikke betyder noget, når de træffer deres valg i stemmeboksen 24. marts.
Resultaterne afspejler en udbredt holdning om, at politisk repræsentation bør vurderes ud fra holdninger og kompetencer frem for køn. Samtidig viser målingen, at der er delte meninger om, hvorvidt Folketingets sammensætning bør svare til befolkningens kønsfordeling: 48,2 procent siger nej til det krav, mens 33,3 procent ønsker en afspejling.
I det nuværende Folketing udgør kvinder 42,9 procent af medlemmerne, når Færøerne og Grønland ikke tælles med. Til sammenligning er 50,7 procent af den danske befolkning over 18 år kvinder, hvilket illustrerer et kontinuert skel mellem befolkningens kønsfordeling og repræsentationen i statens øverste folkevalgte forsamling.
Målingen bygger på 1.001 svar indsamlet i perioden 3. til 6. marts. Debatten om køn og repræsentation rækker ud over selv kønskvotering; mange fremhæver også betydningen af alder, erhvervsmæssig baggrund og geografisk spredning for en bredt repræsentativ forsamling. Undersøgelsens resultater er relevante for vælgere, kandidater og partier, der overvejer prioriteringer ved pladssætning og kampagnestrategi op til valghandlingen.
Faktaboks:
- 75% svarer nej til at foretrække kandidat ud fra køn.
- 16,5% foretrækker at stemme på en kvinde.
- 3,5% foretrækker at stemme på en mand.
- 67,9% siger, at køn ikke betyder noget ved stemmeafgivning 24. marts.
- 48,2% mener ikke, at Folketinget bør afspejle befolkningens kønsfordeling.
- 33,3% mener, at Folketinget bør afspejle kønsfordelingen.
- 42,9% af Folketingets medlemmer er kvinder (uden Færøerne og Grønland).
- Undersøgelsen er baseret på 1.001 respondenter (3.–6. marts).






Accepter kun nødvendige cookies