USA trækker sig fra centrale klimaaftaler og svækker globalt samarbejde

USA’s præsident Donald Trump har besluttet at trække landet ud af i alt 66 internationale aftaler og organisationer, herunder FN’s klimakonvention og FN’s klimapanel, IPCC. Dermed forlader USA de institutioner, som danner rammen om international klimapolitik og det videnskabelige grundlag for verdens klimamål.

FN’s klimakonvention fra 1992 er grundlaget for de årlige klimatopmøder og for Parisaftalen fra 2015, som har sat retningen for EU’s klimapolitik og blandt andet Danmarks klimalov. Ifølge analysen svækker USA’s exit muligheden for fælles globale løsninger på klimaforandringer.

Trump har tidligere trukket USA ud af Parisaftalen, senest i 2024, men denne gang kan et farvel til klimakonventionen blive vanskeligere at omgøre, da det potentielt kræver opbakning fra det amerikanske senat. Uden USA risikerer samarbejdet at miste både politisk tyngde og økonomisk styrke.

Samtidig sker beslutningen på et tidspunkt, hvor Kina, verdens største CO2-udleder, netop har meldt nye reduktionsmål ind til FN. Det understreger ifølge analysen betydningen af FN-regi’et for at få store udledere til at løfte deres ansvar.

Trods USA’s tilbagetog fortsætter den grønne teknologi med at udvikle sig globalt. Sol, vind, elbiler og batterier bliver billigere, og mange lande – samt flere amerikanske delstater – fastholder deres klimaindsats. Alligevel vurderes USA’s kursændring som et alvorligt tilbageslag for de globale klimaambitioner.

Faktaboks – Trumps klimapolitiske beslutninger

• Præsident: Donald Trump
• USA trækker sig fra: 66 internationale aftaler og organisationer
• Centrale institutioner: FN’s klimakonvention og IPCC
• Tidligere exit: Parisaftalen i 2024
• Global betydning: Svækket international klimapolitik
• USA’s andel af CO₂-udledning: Ca. 10 procent
• Centrale aktører nævnt: Joe Biden, Barack Obama, Marco Rubio, Kamala Harris
• Klimamål globalt: 1,5 grader (Paris-aftalen)
• Nuværende kurs: Ca. 2,5 graders opvarmning