Tusindvis af kontanthjælpsfamilier mister fritidstillæg: Organisationer og politikere kræver handling

Da regeringen indførte fritidstillægget i juli, var målet, at op mod 40.000 børn skulle få bedre mulighed for at deltage i fritids- og kulturaktiviteter. Ordningen blev præsenteret af daværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og var en central del af kontanthjælpsreformen. Men nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at kun lidt over 5.000 forældre nu modtager tillægget – svarende til højst 15.000 børn.

Tre organisationer, herunder Mødrehjælpen, Red Barnet og Kirkens Korshær, slår nu alarm. De oplever, at mange familier mister tilskuddet, fordi de ikke får afleveret den krævede dokumentation, eller fordi økonomien er så presset, at pengene går til basale udgifter som mad og husleje frem for fritidsaktiviteter. Det betyder, at der ikke er kvitteringer at indsende, og dermed bortfalder retten til tilskuddet.

Også politisk er der stigende bekymring. Moderaternes beskæftigelsesordfører Ammar Ali mener, at modellen skal ændres, så tilskuddet i højere grad bygger på tillid og eventuelle stikprøver frem for løbende kontrol. SF’s Karsten Hønge efterlyser samtidig en tydeligere indsats fra beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek, der indtil videre afviser interview men understreger, at ordningen stadig er ny.

Faktaboks: Fritidstillægget – nøgletal og regler

• Beløb: 450 kr. pr. barn pr. måned (maks. tre børn).
• Modtagere: Færre end 5.100 forældre modtager tillægget i november.
• Potentielle børn: Højst ca. 15.000 børn får tilskuddet (målet var 40.000).
• Dokumentationskrav: Forældre skal indsende bilag for en tredjedel af beløbet hvert kvartal.
• Formål: Deltagelse i fritids-, kultur- og skoleaktiviteter samt nødvendigt udstyr.
• Reduktion: Enlige forældre modtager 113 kr. pr. barn, da de også kan få andre tilskud.
• Problemer: Administrative krav og presset økonomi gør, at mange mister retten til tilskuddet.