Tusindvis af grønlandske kvinder får mulighed for godtgørelse i spiralsagen

En omfattende aftale mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget betyder, at tusindvis af grønlandske kvinder nu kan søge økonomisk godtgørelse for de spiraler, der gennem flere årtier blev opsat uden deres samtykke. Initiativet udspringer af spiralsagen, der har været genstand for både politisk opmærksomhed og juridisk kamp, og hvor kvinder fra Grønland – herunder Elisa Christiansen – har stået frem med deres oplevelser.

I alt 143 kvinder har tidligere stævnet den danske stat, men den nye forsoningsfond udvider adgangen til godtgørelse betydeligt. Ifølge beregninger fra Sundhedsministeriet vil omkring 4.500 kvinder være berettigede. Ordningen gælder kvinder, der i perioden frem til 1991 fik opsat spiral, mens ansvaret for sundhedsområdet fortsat lå hos Danmark. Det er et krav, at kvinderne enten boede i Grønland eller opholdt sig på kost- eller efterskole i Danmark og kan sandsynliggøre deres oplevelse.

Statsminister Mette Frederiksen gav sammen med Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, en officiel undskyldning tidligere på året. For de kvinder, der allerede har ført sag, betyder aftalen, at de får tilbudt et forlig svarende til det erstatningskrav, de havde rejst.

Forsoningsfonden markerer dermed et nyt kapitel i en historisk sag, der strækker sig over flere årtier og berører både Danmark og Grønland. Fra april næste år åbner muligheden for at søge godtgørelse.

FAKTABOKS

• Forsoningsfond giver 300.000 kroner i godtgørelse
• Omkring 4.500 grønlandske kvinder forventes at være berettiget
• 143 kvinder har tidligere stævnet staten i spiralsagen
• Sagen omfatter perioden 1960–1991
• Krav: bopæl i Grønland eller ophold på kost-/efterskole i Danmark
• Kvinder skal sandsynliggøre forløbet og afgive erklæring på tro og love
• Aftalen er indgået af regeringen og et bredt folketingsflertal
• Samlet udgift anslås til 13,5 mia. kroner
• Officiel undskyldning er givet af Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen