Sundhed på spil: Regionalvalget afgør prioriteringer fremover

Regionalvalget den 18. november får ekstra stor betydning på grund af sundhedsreformen, som overfører flere opgaver til regionerne og etablerer 17 nye sundhedsråd. Reformen ændrer rammerne for, hvordan akutsygepleje, forebyggelse og hospitalsbehandling skal koordineres lokalt.
Professor i statskundskab ved Syddansk Universitet, Ulrik Kjær, understreger, at:
“Regionerne råder over 149,5 milliarder kroner. Der er alt for mange nuller på tallet til, at vi ikke skal interessere os brændende for, hvordan pengene bliver brugt. Med sundhedsområdet er det ikke sådan, at der er flere penge i kassen, end vi ønsker. Nej, vi vil have mere sundhed.”
Han pointerer, at valget handler om prioriteringer i psykiatrien, somatikken og for ældre borgere, samt om hvordan hospitaler, hjemmepleje og praktiserende læger samarbejder.
“Regionalvalget handler om sundhed, sundhed, sundhed og prioritering, prioritering, prioritering,” siger Kjær.
Danske Regioner og de enkelte regioner lancerer en stor kampagne med fire korte film, der viser situationer, hvor regionernes beslutninger har direkte betydning for borgernes liv, fx ved fødsler, sygdom hos børn eller ældre og sikring af et trygt miljø. Filmene opfordrer borgerne til at deltage aktivt i valget og sætte deres kryds.
Valget er afgørende for, hvordan regionerne skal prioritere ressourcerne, sikre sammenhæng i sundhedsvæsenet og skabe bedre lokale løsninger for alle borgere.
Faktaboks:
- Stemmeberettigede: 4,8 millioner
- Valgdag: 18. november 2025
- Stemmesedler: Hvid til kommunalvalg, gul til regionalvalg
- Regioner: Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Østdanmark
- Antal politikere: 134 fordelt på 25–47 medlemmer per regionsråd
- Kandidater: 1.148
- Kilde: Danske Regioner






Accepter kun nødvendige cookies