Strid om klimaafgift: Landmand afviser forslag om tredobling

Klimarådet vurderer, at Danmark risikerer at misse målet om 70 procents reduktion af drivhusgasser i 2030. Ifølge rådets beregninger rækker den nuværende politik kun til 68,4 procent. En af udfordringerne er den langsomme udtagning af lavbundsjorde – tidligere moser og enge – som i dag dyrkes og udleder store mængder CO2, når de drænes.

For at øge tempoet foreslår Klimarådet at tredoble den planlagte afgift på lavbundsjorde fra 40 til 125 kroner per ton CO2 fra 2028. Tanken er at gøre det mindre attraktivt at fortsætte driften.

På en mark nord for Hobro driver Lars Tolborg netop sådan jord. Han er villig til at indgå i frivillige projekter under den grønne trepartsaftale, hvor landmænd kompenseres for at omlægge jord til natur, men han mener ikke, at højere afgifter er løsningen. I hans optik ligger forsinkelserne især hos kommunerne, som har svært ved at gennemføre de komplekse projekter inden for den fastsatte tidsplan.

Klimarådets forperson, Peter Møllgaard, opfordrer regeringen til at handle hurtigt og have skærpede tiltag klar, hvis målet skal nås. Rådet peger også på mulige fremtidige stramninger af andre klimaafgifter og en mere plantebaseret produktion.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard afviser at ændre på den aftalte model nu. Han vil afvente en kommende vurdering fra Klimaministeriet og ønsker ikke at lægge yderligere pres på landbruget.

FAKTABOKS

• Klimamål: 70 % reduktion af drivhusgasser i 2030
• Klimarådets vurdering: 68,4 % med nuværende politik
• Foreslået afgift på lavbundsjorde: 125 kr./ton CO2 fra 2028 (op fra 40 kr.)
• Grøn trepart: Frivillig udtagning med kompensation
• Centrale aktører: Lars Tolborg (landmand), Peter Møllgaard (Klimarådet), Lars Aagaard (klima-, energi- og forsyningsminister)
• Problem: Langsom udtagning af lavbundsjorde og risiko for forsinkede klimamål