Strategisk hamskifte giver Dansk Folkeparti ny fremgang

Dansk Folkeparti har siden folketingsvalget i 2022 gennemgået en omfattende forandring, som internt omtales som »Dansk Folkeparti 2.0«. Partiet var dengang tæt på spærregrænsen, men står i slutningen af 2025 igen med solid fremgang i meningsmålingerne.

Ifølge Jyllands-Postens gennemgang er udviklingen resultatet af en bevidst strategi, der tog form efter Morten Messerschmidts frifindelse i Meld og Feld-sagen i december 2022. Herefter blev kursen lagt om med en tydeligere borgerlig profil, hvor partiet ikke længere orienterer sig mod midten, men placerer sig klart til højre i dansk politik.

Et centralt element har været inspiration fra europæiske højrefløjspartier, blandt andet det belgiske Vlaams Belang, som DF-toppen besøgte i begyndelsen af 2023. Her hentede partiet idéer til en mere offensiv og eksperimenterende kommunikationsform med sociale medier som hovedkanal.

Morten Messerschmidt er blevet partiets klare frontfigur, og kommunikationen er målrettet få, udvalgte mærkesager, herunder ældreområdet, udlændingepolitik og priser på fødevarer. Samtidig har partiet bevidst udpeget politiske modstandere, først Moderaterne og siden statsminister Mette Frederiksen.

Ifølge flere kilder i og omkring partiet har strategien givet hurtigere resultater end forventet. I det seneste JP-snit står Dansk Folkeparti til over ni procent af stemmerne. Samtidig peger tidligere partifolk på, at tempoet og den markante kurs indebærer en risiko for fejl og intern spænding.

Faktaboks:

• Parti: Dansk Folkeparti

  
  

• Formand: Morten Messerschmidt

  
  

• Vendepunkt: Frifindelse i Meld og Feld-sagen, december 2022

  
  

• Strategi: Klar borgerlig linje og fokus på sociale medier

  
  

• Inspiration: Europæiske højrefløjspartier, bl.a. Vlaams Belang

  
  

• Meningsmålinger: Ca. 9,1 % (JP-snittet, december 2025)

  
  
• 
  

  Risici: Højredrejning og højt kommunikationstempo