Stormagter positionerer sig i Arktis trods begrænset skibstrafik

Smeltende havis har igen sat Arktis højt på den sikkerhedspolitiske dagsorden. Natos generalsekretær Mark Rutte har i forbindelse med missionen Arctic Sentry fremhævet behovet for øget tilstedeværelse i regionen, blandt andet med henvisning til nye sejlruter og aktivitet fra Rusland og Kina.

De to centrale ruter er Nordøstpassagen langs Ruslands arktiske kyst og Nordvestpassagen langs Canada og Grønland. Nordøstpassagen er den mest anvendte, men trafikken er fortsat begrænset. Ifølge Centre for High North Logistic blev der registreret 103 sejladser i 2025.

Lin Mortensgaard fra DIIS, der forsker i international politik i Arktis, understreger, at isforholdene fortsat gør sejlads vanskelig store dele af året. Mange områder kræver isbrydere, og forholdene sætter klare begrænsninger for både kommercielle og militære fartøjer.

Hos DMI peger Jacob Høyer fra Nationalt Center for Klimaforskning på, at antallet af åbenvandsdage er steget markant siden 1980’erne. FN’s klimapanel IPCC vurderer, at Arktis sandsynligvis vil opleve en isfri sommer inden 2050 – muligvis allerede i 2030’erne.

Samtidig foregår en juridisk og politisk magtkamp. Rusland gør krav på kontrol over Nordøstpassagen med henvisning til Havretskonventionens artikel 234, mens USA betragter ruten som internationalt farvand. Canada indtager en tilsvarende position i Nordvestpassagen, hvilket USA også afviser.

Danmark og Grønland har desuden fremsat krav på et stort havområde nord for Grønland, som overlapper med krav fra Rusland og Canada. Sagen behandles af FN’s sokkelkommission.

Faktaboks: Striden om Arktis

• Centrale ruter: Nordøstpassagen og Nordvestpassagen
• 103 sejladser på Nordøstpassagen i 2025
• Rusland og Canada henviser til Havretskonventionens artikel 234
• USA betragter ruterne som internationalt farvand
• Isfri sommer i Arktis forventes før 2050 ifølge IPCC
• Danmark/Grønland har krav på ca. 895.000 km² nord for Grønland
• FN’s sokkelkommission behandler territoriale krav