Store forskelle i kommunernes brug af tvangsbortadoption

En opgørelse fra Ankestyrelsen viser, at 42 ud af Danmarks 98 kommuner ikke har indstillet børn til tvangsbortadoption i perioden 2020 til 2024. Det sker på trods af politiske ambitioner om at bruge ordningen mere, som blandt andre statsminister Mette Frederiksen tidligere har fremhævet.

Forskellene mellem kommunerne vækker bekymring hos flere fagpersoner. Socialrådgiver Sandra Abild peger på, at praksis varierer markant afhængigt af, hvor i landet familier bor, hvilket kan føre til uens behandling.

Tvangsbortadoption er en af de mest vidtgående indsatser, da barnet som udgangspunkt mister kontakten til sin biologiske familie. Derfor vælger nogle kommuner i stedet andre løsninger, som for eksempel anbringelse i plejefamilier.

Tønder Kommune er blandt de kommuner, der ikke har anvendt tvangsbortadoption i perioden, selvom kommunen har en relativt høj andel af børn anbragt uden for hjemmet. Her vurderer ledelsen, herunder Trille Nikolajsen, løbende sager individuelt og har endnu ikke fundet grundlag for at indstille til adoption.

Også advokat Jeanette Gjørret fremhæver, at vurderinger af forældreevne kan variere betydeligt mellem kommuner, hvilket kan føre til forskellige udfald i lignende sager.

Kommunernes Landsforening, repræsenteret ved direktør Christian Harsløf, understreger, at der findes nationale instanser som Ankestyrelsen, der skal sikre ensartede afgørelser og høj retssikkerhed i sagerne.

Faktaboks:

• Kilde: Ankestyrelsen
• Periode: 2020–2024
• Kommuner uden tvangsbortadoption: 42 ud af 98
• Eksempel: Tønder Kommune
• Centrale personer: Mette Frederiksen, Sandra Abild, Trille Nikolajsen, Jeanette Gjørret, Christian Harsløf
• Problemstilling: Store forskelle i kommunal praksis
• Alternativer: Plejefamilier og andre anbringelser
• Beslutningsproces: Kommuner indstiller, Ankestyrelsen træffer endelig afgørelse