Sprøjteforbud ved drikkevandsboringer skaber splittelse i regeringen

En ny rapport fra Miljøministeriet har sat gang i en politisk konflikt om beskyttelsen af det danske drikkevand. Rapporten viser, at kun en meget lille del af de arealer, der siden 1998 har været udpeget til beskyttelse mod sprøjtegift og gødning, reelt er blevet sikret. Samtidig blev der i 2024 fundet pesticidrester i mere end halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer.

På Christiansborg har rapportens konklusioner fået Socialdemokratiet og Moderaterne til at foreslå et sprøjteforbud på op mod 200.000 hektar jord omkring drikkevandsboringer. Venstre indtager derimod en mere afventende rolle og ønsker yderligere gennemgang af rapportens indhold, før partiet melder en konkret løsning ud.

Ifølge rapporten vil et sprøjteforbud koste landbruget omkring 360 millioner kroner årligt i tab, som skal kompenseres. Alternativet er rensning af drikkevandet, hvilket vurderes at koste mellem seks og 18 milliarder kroner om året. Landbruget er generelt kritisk over for et sprøjteforbud og peger på, at nutidens godkendte pesticider ikke vurderes at skade grundvandet.

Modstanden deles af flere Venstre-borgmestre. Borgmestrene Mikael Klitgaard fra Brønderslev og Christian Hem fra Jammerbugt Kommune advarer begge om, at et forbud vil ramme landbruget hårdt og påpeger, at pesticidforurening også kan stamme fra andre kilder end landbruget.

Faktaboks:

• Rapport udarbejdet af Miljøministeriet
• Kun 1,5 procent af udpegede beskyttelsesarealer er sikret siden 1998
• Pesticidrester fundet i 55,7 procent af undersøgte boringer i 2024
• Rensning af drikkevand anslået til 6–18 mia. kr. årligt
• Sprøjteforbud vurderet til erhvervstab på 360 mio. kr. årligt
• Regeringspartier: Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre
• Venstre-borgmestre: Mikael Klitgaard (Brønderslev) og Christian Hem (Jammerbugt)