SMV’er skal bruge bæredygtighed til at tiltrække unge medarbejdere

Mange mindre virksomheder kæmper med at finde kvalificeret arbejdskraft, mens unge i stigende grad efterspørger arbejdspladser, der tager ansvar for miljø og samfund. Den kombination danner baggrund for en ny indsats fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, som skal hjælpe SMV’er med at bruge bæredygtighed aktivt i deres rekruttering.
Ved at integrere bæredygtighed og ESG (Environmental, Social, Governance) i deres strategi kan virksomhederne gøre sig mere attraktive for den yngre generation. Det kan ske gennem nye samarbejder, partnerskaber og udvikling af digitale værktøjer og handlingsplaner.
"Vi sammentænker flere dagsordener, så social innovation bidrager til at styrke SMV'ernes konkurrenceevne og samtidig sikrer unge menneskers tilknytning til arbejdsmarkedet," siger Christian Motzfeldt, forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Han understreger, at indsatsen både skal styrke arbejdsmarkedets robusthed og bidrage til en mere inkluderende og bæredygtig samfundsudvikling.
Virksomheder kan søge støtte gennem ansøgningsrunden ”Styrket rekruttering af unge gennem ESG-branding”, der netop er åbnet.
Faktaboks:
- Initiativ: Styrket rekruttering af unge gennem ESG-branding
- Formål: At hjælpe SMV’er med at bruge bæredygtighed og ESG som en del af rekruttering og fastholdelse af unge medarbejdere
- Bevillingsramme: 2,67 mio. kr. fra EU’s Socialfonden Plus (prioritet 5)
- Ansøgningsfrist: 8. januar 2026 kl. 12.00
- Behandling af ansøgninger: Forventes på bestyrelsesmøde 5. maj 2026
- Hvem kan søge: Private og offentlige aktører, der søger hele puljen
- Webinar: 26. november 2025 kl. 10.00–11.30
- Arrangør: Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse






Accepter kun nødvendige cookies