Skattestyrelsen retter fokus mod firmaejere med lavt privatforbrug

Skattestyrelsen har identificeret en gruppe hovedaktionærer, der hæver meget lidt løn fra deres selskaber, selvom virksomhederne har økonomisk råderum. Ifølge underdirektør Rasmus Winther Borup kan dette være et tegn på, at private udgifter i stedet bliver betalt af selskabet – en praksis, som er ulovlig – eller at indkomst holdes skjult for myndighederne.

Myndighederne vurderer, at situationen kan være en del af forklaringen på et samlet skattegab på 3,1 milliarder kroner. Et skattegab opstår, når den skat, der burde være betalt, overstiger den faktisk indbetalte skat, og det kan skyldes uoplyst indkomst, fejl i selvangivelser eller manglende betaling af korrekt opkrævet skat. Skattegabet bruges til at måle, hvor effektivt systemet fungerer, og hvor risikoen for skattesnyd er størst.

Som en del af indsatsen vil Skattestyrelsen sende breve til udvalgte hovedaktionærer. Brevene opfordrer modtagerne til at gennemgå deres årsopgørelser og sikre, at alle indkomster er korrekt angivet. Samtidig orienteres de om, at de kan blive udtaget til yderligere kontrol, hvor dokumentation for både indkomst og formue skal fremlægges.

Ifølge Rasmus Winther Borup viser erfaringerne, at direkte kommunikation med skatteydere ofte er effektiv, da det kan få dem til at rette tidligere årsopgørelser og samtidig sende et signal til andre om, at lavt privatforbrug kan føre til kontrol.

Faktaboks

• Målgruppe: Hovedaktionærer i små og mellemstore selskaber
• Mistanke: Lavt privatforbrug, private udgifter betalt via selskab, skjult indkomst
• Skattegab: Ca. 3,1 milliarder kroner
• Årsager til skattegab: Uoplyst indkomst, fejl i selvangivelse, manglende betaling af korrekt opkrævet skat
• Tiltag: Breve til udvalgte aktionærer, opfordring til gennemgang af årsopgørelse, mulighed for yderligere kontrol
• Formål: Sikre korrekt oplyst indkomst, reducere skattesnyd og sende signal til andre aktører