Samlekort til julekalendere skaber konflikter i skolegården

Hvert år opstår der konflikter, når børn bytter samlekort fra TV 2’s julekalendere som ‘Tinka’ og ‘Valdes Jul – Vintermiraklet’. Kortene, der kan samles ved køb i Føtex, Bilka og BR, har skabt problemer i nogle klasselokaler, hvor konkurrencen kan føre til tyveri, pres fra ældre børn og sociale hierarkier.

Ifølge forsker Ditte Winther-Lindqvist fra Aarhus Universitet er det ikke kortene i sig selv, der skaber problemer, men de børnefællesskaber, hvor konkurrence og udgrænsning i forvejen er stærk. Konflikterne kan derfor være en advarsel til både lærere og forældre om at sætte grænser for, hvordan legen foregår.

Flere skoler har valgt at forbyde samlekort eller indføre superviserede byttedage. Disse løsninger virker på kort sigt, men forskeren peger på, at det er vigtigt at arbejde med de sociale mekanismer og lære børn at sætte pris på venskaber frem for samleobjekter.

Forældre opfordres til at sætte proportioner på byttelegen og samarbejde med andre forældre om at undgå, at børnene bliver presset til at skaffe alle kortene. Skoler anbefales at tilbyde lege, hvor alle kan være med, og hvor der ikke er én klar vinder og taber, som for eksempel bevægelseslege og fællesskabsorienterede aktiviteter.

Selvom samlekortene kan skabe spænding og konkurrence, viser erfaringerne, at konflikterne primært opstår, når legen ikke styres af voksne og når sociale forskelle i klassen kommer til udtryk.

FAKTABOKS: Samlekort og skolekonflikter

• Populære julekalendere: ‘Tinka’ og ‘Valdes Jul – Vintermiraklet’
• Kortantal: 48 forskellige kort
• Salgskanaler: Føtex, Bilka og BR
• Målgruppe: Primært indskolingen
• Problemer: Tyveri af kort, pres fra ældre børn, sociale hierarkier
• Forebyggelse: Superviserede byttedage, forbud mod kort, fællesskabsorienterede lege
• Ekspert: Ditte Winther-Lindqvist, Aarhus Universitet, forsker i børns leg og legekultur