Rekordmange udlændinge kan stemme til kommunalvalget – partierne er uenige om betydningen

Når danskerne går til kommunalvalg den 18. november, vil næsten hver tiende vælger være uden dansk statsborgerskab. Ifølge Danmarks Statistik udgør de udenlandske vælgere 9,96 procent – en markant stigning fra 8,84 procent i 2021 og 5,4 procent i 2009.

Især i Københavns Kommune er andelen høj. Her har næsten hver femte vælger et andet statsborgerskab end dansk. Det har fået partierne på Christiansborg til at reagere vidt forskelligt.

Radikale Venstre, med politisk leder Martin Lidegaard i spidsen, har lanceret en kampagne på ti sprog for at få flere udlændinge til at stemme. Partiet ser det som en demokratisk gevinst, at flere deltager i det lokale folkestyre.

Hos Dansk Folkeparti er holdningen derimod den modsatte. Partiets udlændingeordfører Mikkel Bjørn vil helt afskaffe stemmeretten for personer uden dansk statsborgerskab. Han mener, at beslutninger om danske kommuner bør træffes af danskere alene.

Stemmeprocenten blandt udlændinge er i forvejen lav. Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet stemte kun 29,1 procent af de udenlandske vælgere ved sidste kommunalvalg – langt under landsgennemsnittet på 67,2 procent.

Debatten rejser dermed spørgsmålet, om Danmark bør gøre mere for at inddrage nye borgere – eller om stemmeretten bør forbeholdes statsborgere.

FAKTABOKS:

• Andel udenlandske vælgere (2025): 9,96 %
• Andel i 2021: 8,84 %
• Andel i 2009: 5,4 %
• Københavns Kommune: 18,82 % uden dansk statsborgerskab (101.653 personer)
• Radikale Venstres kampagne: Plakater på 10 sprog, målrettet bl.a. EU-borgere og ukrainere
• Dansk Folkepartis forslag: Ophævelse af stemmeret for ikke-danske statsborgere
• Stemmeprocent (2021): 67,2 % samlet – 29,1 % blandt udlændinge