Regionernes medicinudgifter står stille trods øget forbrug

Medicin udgjorde sidste år 12,2 procent af regionernes samlede sundhedsudgifter, viser nye beregninger fra Danmarks Statistik. Ifølge Lægemiddelindustriforeningen (Lif) har andelen været stort set uændret i mange år, selvom behovet og forbruget af medicin er steget.

Tilbage i 2007 udgjorde medicin 14 procent af de regionale sundhedsudgifter, da regionerne blev etableret. Udviklingen siden da viser ifølge Lif en stagnation, hvor medicinudgifterne ikke følger med den generelle udvikling i sundhedsvæsenet.

Pernille Langgaard Lauridsen, politisk chef for lægemidler i primærsektoren i Lif, vurderer, at udviklingen kan være et tegn på en tilbageholdende tilgang til investering i nye behandlinger. Hun peger på, at et ensidigt fokus på at holde udgifterne nede kan påvirke patienternes adgang til den bedste behandling.

Samtidig viser tal, at 33 procent af nye lægemidler i 2025 blev afvist som standardbehandling af Medicinrådet. Udgifterne til sygehusmedicin steg kun svagt, mens tilskud til apotekslægemidler blev reduceret.

Ifølge Lif bør sundhedsvæsenet i højere grad tage højde for den samlede værdi af medicinske behandlinger, herunder bedre livskvalitet og færre indlæggelser, frem for kun kortsigtede udgifter.

Faktaboks:

• Kilde: Lægemiddelindustriforeningen (Lif)
• Datagrundlag: Danmarks Statistik, Sundhedsdatastyrelsen, Amgros
• Medicinudgifter 2025: 12,2 % af regionernes sundhedsudgifter
• Medicinudgifter 2007: 14 % af regionernes sundhedsudgifter
• Udvikling: stort set uændret andel over ca. 15 år
• Afviste lægemidler (2025): 33 % af nye lægemidler afvist af Medicinrådet
• Sygehusmedicin: stigning på 138 mio. kr. i 2025
• Medicintilskud: fald på 191 mio. kr. i 2025
• Nye apotekslægemidler med afslag: 3 i 2025
• Tal repræsenterer: regionale sundhedsudgifter i Danmark
• Fokus: balance mellem prisstyring og adgang til ny medicin