Regeringen vil give Forsvaret ret til at overtage skoler og havne i krig

I dag kan Forsvaret overtage private borgeres ejendom mod fuld erstatning, hvis Danmark kommer i krig. Men ordningen gælder ikke virksomheder, organisationer eller offentlige institutioner. Det vil regeringen nu ændre.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har fremsat et lovforslag, der skal give Forsvaret mulighed for at ekspropriere “enhver” ejendom – ikke kun borgeres. Ifølge bemærkningerne til forslaget er det uhensigtsmæssigt, at Forsvaret i de mest alvorlige situationer kun har sikker adgang til privat ejendom.

Lovforslaget nævner blandt andet skoler, idrætshaller, lagerbygninger, havne og lufthavne som faciliteter, der kan få afgørende betydning, hvis personel og materiel hurtigt skal flyttes til strategiske områder. Også indkvartering af udenlandske styrker i transit gennem Danmark indgår i overvejelserne.

Ud over krig omfatter forslaget også “andre ekstraordinære forhold”, hvor statens sikkerhed og handlefrihed er truet, uden at der formelt er tale om krig. Begrebet er ikke præcist defineret.

Rasmus Dahlberg, lektor i samfundssikkerhed ved Roskilde Universitet, peger på, at formuleringen skal balancere mellem at være bred nok til at dække nye trusler som hybridkrig og samtidig konkret nok til at kunne anvendes i praksis. Han ser forslaget som en form for rettidig omhu og en tilbagevenden til en mere centraliseret styring, som man kendte under Den Kolde Krig.

Lovforslaget skal førstebehandles i Folketinget den 27. februar.

Faktaboks: Lovforslaget om ekspropriation

• Fremsat af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V)
• Udvider ekspropriationsretten fra “borgere” til “enhver”
• Gælder ved krig og “andre ekstraordinære forhold”
• Omfatter fx skoler, idrætshaller, havne og lufthavne
• Muliggør indkvartering af udenlandske styrker
• Fuld erstatning ydes ved ekspropriation
• Førstebehandling i Folketinget: 27. februar

od fuld erstatning, men ikke virksomheder, foreninger eller offentlige myndigheder. Lovforslaget ændrer den afgørende formulering fra "borgerne" til "enhver", så muligheden åbnes for at inddrage alle typer ejendomme, hvis situationen kræver det.

I lovbemærkningerne fremhæves, at skoler, idræts- og lagerhaller, havne og lufthavne kan få afgørende betydning for flytning eller indkvartering af personel og materiel. En eksplicit begrundelse er behovet for at kunne stille lokaler til rådighed hurtigt, herunder til midlertidig indkvartering af udenlandske styrker i transit.

Begrebet "andre ekstraordinære forhold" indgår i forslaget som et supplement til krig, men Forsvarsministeriet ser ikke begrebet som skarpt afgrænset. Ministeriet beskriver det generelt som forhold, hvor statens handlefrihed og sikkerhed er truet uden at der er formel krig.

Faglige vurderinger peger på en balanceopgave: lovteksten skal være bred nok til at kunne håndtere nye trusselsformer som hybridkrig, men samtidig præcis nok til at sikre retssikkerhed. En række eksperter peger på, at forslaget kan ses som en reetablering af myndigheders muligheder, efter at civilt beredskab blev nedtonet i 1990'erne. Lovforslaget er sat op til førstebehandling i Folketinget den 27. februar.

Faktaboks:

• Forslaget ændrer ordlyden fra "borgerne" til "enhver" i ekspropriationsregler.
• Forsvaret får mulighed for at råde over private, erhvervs- og offentlige ejendomme i krig eller ekstraordinære forhold.
• Eksempler: skoler, idrætshaller, lagerhaller, havne og lufthavne.
• Ekspropriation sker mod fuld erstatning efter forslaget.
• "Andre ekstraordinære forhold" er ikke klart defineret i lovteksten.
• Forsvarsminister: Troels Lund Poulsen står bag forslaget.
• Eksperter nævner hybridkrigsudfordringer og manglende civilt beredskab som baggrund.
• Forslaget til førstebehandling i Folketinget 27. februar.