Langt de fleste lokalpolitikere i regionen bruger AI i arbejdet

I en telefonrunde til 20 lokalpolitikere fra alle større partier og alle kommuner i landsdelen svarer næsten alle, at kunstig intelligens indgår i deres politiske arbejde i større eller mindre grad. AI bruges typisk til at udarbejde eller finpudse opslag på sociale medier, læse korrektur på læserbreve og taler samt til at få korte, forståelige sammenfatninger af omfattende sagsmapper. Enkelte politikere benytter værktøjet som en fast hjælper til budgetforslag og til at udfordre eller kvalificere beslutningsgrundlag.

Der er stor forskel på hvordan teknologien anvendes: nogen kalder det en personlig assistent til at spare tid, mens andre oplever, at resultaterne kan være upræcise eller ubrugelige. Flere politikere fortæller, at brugen af AI kan føles skamfuld eller kontroversiel, især når det drejer sig om sammenligning med elever eller medarbejdere, der ikke må bruge samme værktøj. For nye politikere er presset om at kunne svare hurtigt en medvirkende årsag til at tage teknologien i brug.

En fagkyndig fra Aalborg Universitet advarer imod, at for hyppig afhængighed kan føre til automationsbias: hvis politikere gentagne gange accepterer maskinens forslag uden kritisk vurdering, risikerer de at miste deres egen dømmekraft. Samtidig peger interviewene på, at mange ser AI som et tidsbesparende redskab, ikke som en erstatning for politisk vurdering. Artiklen bygger på anonymiserede baggrundssamtaler samt åben deltagelse fra nogle kilder i en rundringning af TV MIDTVEST.

Faktaboks:

• Antal kontaktede politikere: 20
• Antal, der bruger AI: 18
• Almindelige anvendelser: opslag, taler, læserbreve, sagsopsummering
• Brug i politisk proces: budgetforslag, sagsudfordring, beslutningsstøtte
• Interviewform: primært anonymt baggrundsmateriale
• Bekymring: automationsbias og tab af kritisk vurdering
• Region dækket: Midt- og Vestjylland, alle kommuner
• Ekspertadvarsel fra akademisk hold om etisk risiko