Støjberg foreslår ansigtsgenkendelse i udsatte boligområder
Link kopieret
Danmarksdemokraternes formand, Inger Støjberg, vil give politiet mulighed for at bruge ansigtsgenkendelse i områder med høj kriminalitet. Forslaget er en del af en række nye udlændingestramninger, som partiet har fremlagt i Taastrup.
Nationalt
Nyheder
Politik
Teknologi
Foto: Danmarksdemokraterne
Inger Støjberg præsenterede fredag i Taastrup ti nye forslag til stramninger på udlændingeområdet fra Danmarksdemokraterne. Et centralt forslag er at indføre ansigtsgenkendelse via overvågningskameraer i boligområder, hvor der ifølge myndighederne er høj kriminalitet og en stor andel dømte personer.
Tanken er, at kameraerne skal hjælpe politiet i efterforskningen af alvorlig kriminalitet. Systemet skal samtidig kunne advare politiet, hvis personer med opholdsforbud bevæger sig ind i bestemte områder. Dermed kan politiet reagere hurtigt, hvis en person overtræder et sådant forbud.
De planlagte kameraer skal primært placeres i boligområder, der står på statens liste over parallelsamfund. Ifølge Danmarksdemokraterne vil øget overvågning kunne forebygge kriminalitet og dermed på længere sigt finansiere indsatsen.
Forslaget møder dog også kritik fra eksperter og organisationer. Dataetisk Råd har tidligere advaret mod brug af ansigtsgenkendelse i realtid, fordi teknologien kan udgøre et indgreb i borgernes privatliv og databeskyttelse.
Ansigtsgenkendelse anvendes allerede i Danmark i visse sammenhænge, blandt andet ved automatisk paskontrol og i arbejdet med at identificere ofre i materiale med seksuelt misbrug af børn. Desuden har Københavns Politi siden marts 2025 afprøvet teknologien i et pilotprojekt i forbindelse med efterforskning af alvorlig personfarlig kriminalitet.
Faktaboks
Forslaget kommer fra Danmarksdemokraterne.
Præsenteret af partiformand Inger Støjberg i Taastrup den 6. marts 2026.
Indgår i en pakke med ti nye stramninger på udlændingeområdet.
Overvågningskameraer med ansigtsgenkendelse foreslås opsat i udvalgte parallelsamfund.
Systemet skal hjælpe politiet med efterforskning og opdage brud på opholdsforbud.
Dataetisk Råd har tidligere advaret mod ansigtsgenkendelse i realtid af hensyn til privatliv og databeskyttelse.
Ansigtsgenkendelse bruges allerede i Danmark ved blandt andet paskontrol og i politiets pilotprojekt hos Københavns Politi siden marts 2025.
Vi bruger nødvendige cookies til sikre, at siden fungerer korrekt, marketing-cookies for at forbedre din oplevelse samt statistik-cookies for at måle trafik. Du kan altid tilpasse indstillingerne ved at trykke på 'Cookie-indstillinger' i nedre venstre hjørne.
Accepter kun nødvendige cookies
Accepter nødvendige cookies, marketing-cookies (Facebook) og statistik-cookies (Google Analytics)