Plettet voldsnegl spreder sig i danske haver – eksperter opfordrer til bekæmpelse nu

En ny advarsel retter fokus mod den plettede voldsnegl, som ifølge Miljøstyrelsen og faglige eksperter nu udgør en alvorlig trussel i danske haver. Arten, der oprindeligt kom til Danmark i 1890, har i de senere år spredt sig kraftigt og minder i adfærd om den kendte dræbersnegl, når det gælder ødelæggelse af planter, frugt og grøntsager.

Ifølge tidligere biolog i Miljøstyrelsen Hans Erik Svart er voldsneglen mindst lige så problematisk som dræbersneglen og bør bekæmpes aktivt. Han fremhæver, at arten er beskyttet af et sneglehus, hvilket gør den mere robust over for varme og tørke.

Også Haveselskabet oplever stigende bekymring blandt haveejere. Landskabsarkitekt Louise Møller peger på, at voldsneglen ofte forveksles med mere harmløse arter, men at den kan forårsage betydelig skade i både pryd- og køkkenhaver.

Bekæmpelse er nødvendig allerede i maj, hvor sneglene begynder at blive aktive. Eksperter anbefaler fjernelse og hurtig aflivning, eksempelvis ved mekanisk bekæmpelse eller kogende vand. Samtidig kan forebyggelse ske ved at reducere fugtige og skyggefulde områder i haven, hvor sneglene trives.

Arten adskiller sig fra dræbersneglen ved at leve i flere år og kunne lægge store mængder æg, hvilket øger risikoen for hurtig spredning, hvis den ikke kontrolleres.

Faktaboks:

• Art: Plettet voldsnegl (invasiv art)
• Ankomst til Danmark: 1890
• Udbredelse: Hele landet
• Vurdering: Lige så skadelig som dræbersnegl (Miljøstyrelsen)
• Habitat: Haver, køkkenhaver, prydplanter
• Kendetegn: Sneglehus 20–35 mm højt, 25–40 mm bredt, brun/gul stribning
• Levetid: Flere år
• Æg: Op til ca. 80 pr. kuld
• Bekæmpelse: Mekanisk fjernelse, kogende vand, ølfælder, sneglegift
• Forebyggelse: Mindre fugt, færre skyggefulde områder
• Kilder: Miljøstyrelsen, Haveselskabet, sneglebekæmpelse.dk