Pest var dødelig sygdom allerede for 5.500 år siden

Pest forbindes ofte med middelalderens store epidemier, men ny forskning offentliggjort i tidsskriftet Nature viser, at sygdommen var dødelig for mennesker allerede for 5.500 år siden.

Studiet er udført af en international forskergruppe med blandt andre professor Eske Willerslev fra Københavns Universitet og University of Cambridge. Forskerne har analyseret gammelt DNA fra skeletter fundet ved fire gravpladser i Bajkalregionen i det østlige Sibirien.

Analysen viser, at bakterien Yersinia pestis var til stede i næsten 40 procent af de undersøgte individer, hvilket tyder på omfattende og dødelige udbrud i små jæger-samler-samfund.

Underkæber fra to individer udgravet ved Ust'Ida I-gravpladsen. Underkæben til venstre stammer fra en mand på 18-24 år, som blev fundet smittet med pest, baseret på DNA udvundet fra en af hans tænder. Foto: Angela Lieverse

Ifølge Eske Willerslev er resultaterne med til at ændre forståelsen af sygdommens tidlige historie. Han siger: "Der har været debat om, hvorvidt de tidligste former for pest var milde eller alvorlige, men vores resultater viser, at disse gamle stammer allerede var meget dødelige."

Forskerne fandt også genetiske spor af et særligt superantigen, som kan have forstærket sygdommens alvorlighed ved at udløse kraftige immunreaktioner. Det kan forklare, hvorfor både børn og unge udgjorde en stor del af de døde i de forhistoriske grave.

Studiet kombinerer DNA-analyser, arkæologi og kulstof-14-dateringer og peger på, at smitten muligvis blev overført fra vilde dyr som murmeldyr til mennesker.

Resultaterne udfordrer tidligere antagelser om, at de tidligste peststammer var relativt milde, og peger i stedet på, at sygdommen allerede i stenalderen kunne være lige så dødelig som senere historiske udbrud.

Faktaboks

• Studie offentliggjort i tidsskriftet Nature.
• Forskningsleder: professor Eske Willerslev (Københavns Universitet og University of Cambridge).
• Undersøgelse af gammelt DNA fra 4 gravpladser i Bajkalregionen, Østlige Sibirien.
• Yersinia pestis påvist i ca. 40 % af 46 undersøgte individer.
• Udbruddene fandt sted for ca. 5.500 år siden.
• Forskningen kombinerer DNA-sekventering, arkæologi og kulstof-14-dateringer.
• Et særligt superantigen kan have øget sygdommens dødelighed.
• Mange døde var børn og unge i de undersøgte gravpladser.
• Studiet peger på mulig smitte fra vilde murmeldyr til mennesker.