Pede B og Aarhus Jazz Orchestra klar til gratis storkoncert på havnen
Link kopieret
Rap og bigband smelter sammen, når Pede B og Aarhus Jazz Orchestra indtager scenen under The Tall Ships Races i Aarhus til juni.
Århus Kommune
Kultur
Nyheder
Foto: Jesper Skoubølling / Aarhus Kommune
Publikum kan se frem til en intens musikoplevelse, når rapperen Pede B sammen med DJ Noize, LuxXx og Aarhus Jazz Orchestra giver koncert under The Tall Ships Races i Aarhus den 24.-27. juni. Koncerten bliver en del af det store havneevent og er gratis for alle.
Samarbejdet kombinerer rap og jazz i et energisk liveformat, hvor bigbandets 18 musikere – under ledelse af dirigent Nikolai Bøgelund – har nyfortolket Pede Bs bagkatalog. Resultatet er en fusion af freestyle-rap og jazzimprovisation baseret på projektet Lilla Røg.
Foto: Peter L. Nielsen / Aarhus Kommune
Rådmand for Kultur og Borgerservice, Jesper Kjeldsen, ser frem til koncerten: ”Pede B og Aarhus Jazz Orchestra er en af de fedeste musikalske kombinationer. Jeg har oplevet dem før og vil bare sige, at det må man ikke gå glip af. The Tall Ships Races er en kæmpe folkefest, der bygger bro mellem generationer, genrer og fællesskaber. Det er præcis den slags kulturoplevelser, der giver vores by puls og liv. Kultur er ikke bare underholdning, men noget der binder byen og aarhusianere sammen,” siger Jesper Kjeldsen.
Også orkesterchef Signe Bisgaard fremhæver samarbejdet: ”Samarbejdet mellem Pede B og Aarhus Jazz Orchestra er et af de projekter, hvor to musikalske verdener mødes og skaber et helt nyt univers. Det er rå rapenergi og stort bigband-setup i et fælles udtryk – en koncert, vi glæder os enormt meget til at kunne præsentere som en del af folkefesten på havnen til The Tall Ships Races,” siger hun.
Faktaboks:
Event: The Tall Ships Races Aarhus 2026
Dato: 24.-27. juni 2026
Sted: Havneområdet i Aarhus
Koncert: Pede B x Aarhus Jazz Orchestra (gratis)
Pede B: Dansk rapper med 17 album, 65 mio. streams og tre DM-titler
Aarhus Jazz Orchestra: Prisvindende bigband med fokus på nytænkning af jazz
Arrangør: Aarhus Events i samarbejde med Sail Training International og partnere
Vi bruger nødvendige cookies til sikre, at siden fungerer korrekt, marketing-cookies for at forbedre din oplevelse samt statistik-cookies for at måle trafik. Du kan altid tilpasse indstillingerne ved at trykke på 'Cookie-indstillinger' i nedre venstre hjørne.
Accepter kun nødvendige cookies
Accepter nødvendige cookies, marketing-cookies (Facebook) og statistik-cookies (Google Analytics)