Partier uenige om løsning på nitrat i drikkevand

Nitrat i drikkevandet er blevet et centralt tema i valgkampen, hvor flere partier vil stramme reglerne for landbrugets brug af gødning. Problemet skyldes især udledning fra gylle og kunstgødning, som i visse områder siver ned i grundvandet.

Forskning fra Aarhus Universitet viser, at nitrat i drikkevand kan øge risikoen for tarmkræft en smule. Samtidig kan konsekvenserne blive dyre for forbrugerne. Aalborg Forsyning planlægger investeringer for 645 millioner kroner i rensning, hvilket kan betyde en årlig ekstraregning for borgerne.

Flere partier, herunder Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Moderaterne, ønsker nationale regler, der begrænser brugen af gødning i sårbare områder. Konservative støtter også strammere regler, mens Danmarksdemokraterne i højere grad vil overlade ansvaret til kommunerne.

Der er også uenighed om, hvorvidt landmænd skal kompenseres økonomisk for eventuelle restriktioner. Enhedslisten, SF og Alternativet afviser direkte kompensation, mens Konservative er åbne for det. Moderaterne peger i stedet på eksisterende støtteordninger.

Samtidig kan grænseværdien for nitrat blive markant sænket fra 50 til 6 milligram per liter efter anbefaling fra en ekspertgruppe under Miljøministeriet. Det vil gøre udfordringen større, da vandværker i omkring 60 kommuner allerede har svært ved at leve op til kravet.

En bred gruppe partier mener derfor, at staten bør hjælpe vandværker økonomisk. Spørgsmålet er dog fortsat, hvem der i sidste ende skal betale regningen – staten, landbruget eller forbrugerne.

Faktaboks

• Nitrat i drikkevand stammer primært fra landbrugets gødning og gylle
• Kan øge risikoen for tarmkræft (få procent af tilfældene)
• Aalborg Forsyning vil investere 645 mio. kr. i rensning
• Kan koste ca. 1.000 kr. årligt per husstand i 10 år
• Vandværker i ca. 60 kommuner kan få problemer ved lavere grænseværdi
• Foreslået grænseværdi: 6 mg/l (mod nuværende 50 mg/l)
• Partier er uenige om regulering, kompensation og betalingsansvar