Parallelsamfundslisten udkommer – men dens fremtid afhænger af EU-afgørelse

Regeringens parallelsamfundsliste – tidligere kendt som ghettolisten – bliver offentliggjort i dag. Samtidig står flere store byggerier i blandt andet Gellerupparken i Aarhus stille, fordi beboere og boligorganisationer afventer EU-Domstolens kommende afgørelse om lovens lovlighed.

Sagen handler om, hvorvidt det centrale kriterium i den danske parallelsamfundslov, der fokuserer på andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund, er i strid med EU’s regler om ligebehandling. Generaladvokaten har allerede vurderet, at loven kan være diskriminerende. Den endelige afgørelse falder 18. december og vil indgå i verserende retssager, blandt andet i Mjølnerparken og Schackenborg Vænge.

I Gellerupparken har beboere som Ezzedine Azzam nægtet at flytte, selv om deres boligblok står til nedrivning efter lovens krav. Situationen har bremset både planlagte renoveringer og nybyggeri, herunder en ny folkeskole og moderniseringer ved Toveshøj, oplyser Brabrand Boligforening ved direktør Kristian Würtz.

Ifølge professor Claus Bech Danielsen fra Aalborg Universitet kan en kendelse mod Danmark betyde, at politikerne må omskrive loven og ændre kriterierne. Han forventer dog, at en eventuel ny model stadig vil udpege mange af de samme boligområder, da det nuværende hovedkriterium er afgørende for listens udformning.

Faktaboks:
Parallelsamfundslisten – faktuelle hovedpunkter

• Offentliggøres årligt af regeringen.
• Hovedkriterie: Mere end 50 % af beboerne har ikke-vestlig baggrund.
• Yderligere kriterier omfatter bl.a. tilknytning til job/uddannelse, kriminalitet, uddannelsesniveau og indkomst.
• EU-Domstolen afgør 18. december, om loven strider mod EU’s ligebehandlingsregler.
• Berørte områder: Gellerupparken, Mjølnerparken, Vollsmose, Bispehaven m.fl.
• Flere bygge- og nedrivningsprojekter er sat i bero, herunder skolebyggeri i Aarhus.