Overførselsmodtagere henter først købekraft tilbage i 2029, viser analyse

Ifølge en nylig analyse fra Rockwool Fonden er lønmodtagernes købekraft i dag omtrent på samme niveau som før prisstigningerne i 2021–2022. Det samme gælder ikke for personer på overførselsindkomst, hvor tabet af købekraft fortsat er betydeligt og først ventes indhentet i 2029.

Baggrunden er, at folk på overførselsindkomst — fx kontanthjælp og førtidspension — reguleres med en forsinkelse i forhold til lønudviklingen. Når lønninger stiger, går der typisk to år, før overførslerne justeres tilsvarende. Desuden pegede analysen på en årrække frem til 2023, hvor procentvise stigninger i overførselsindkomster ikke fulgte lønudviklingen fuldt ud som følge af politiske beslutninger fra 2012.

I konkrete tal vurderer analysen, at købekraften for modtagere af overførselsindkomst i dag er cirka 5,9 procent lavere end i 2020. For lønmodtagere er købekraften omtrent 2,5 procent højere end i samme referenceår. Forskellen rammer især husstande med lav indkomst hårdt, fordi de bruger en større andel af budgettet på mad og andre fornødenheder, som steg kraftigt under inflationskrisen.

Selvom den samlede inflation er faldet til mere normale niveauer, er fødevarepriserne fortsat relativt høje. I september lå den årlige stigning i madpriser på omkring 4,5 procent, mens den samlede inflation var cirka 2,3 procent. Især kød og mejeriprodukter har trukket prisudviklingen op — fx er okse- og kalvekød steget markant, og ost har haft væsentlige prisstigninger.

Analysen rejser spørgsmålet om, hvordan timing og konstruktion af reguleringer kan give vedvarende forskelle i realløn og velfærdsydelser og dermed påvirke levestandarden for store grupper i Danmark.

Faktaboks:

• Rockwool Fondens analyse konkluderer: lønmodtagere har genvundet købekraft.
• Personer på overførselsindkomst forventes først at indhente tabt købekraft i 2029.
• Købekraft for overførselsmodtagere er ca. 5,9 % lavere end i 2020.
• Købekraft for lønmodtagere er ca. 2,5 % højere end i 2020.
• Overførselsydelser reguleres ofte med cirka to års forsinkelse i forhold til lønstigninger.
• Fødevarepriser steg med ca. 4,5 % år/år i september.
• Den samlede inflation var omkring 2,3 % i samme periode.
• Kød og mejeriprodukter har haft de største prisstigninger blandt fødevarer.