Olieuro skaber frygt for energikrise i stil med 70’erne

Den globale økonomi er under pres som følge af stigende oliepriser og konflikt i Mellemøsten. Ifølge Fatih Birol, direktør for Det Internationale Energiagentur, er situationen så alvorlig, at den kan sammenlignes med oliekriserne i 1970’erne.

Konflikten omkring Hormuzstrædet og angreb på energiinfrastruktur, blandt andet ved LNG-anlægget i Ras Laffan i Qatar, har skabt usikkerhed om forsyningen. Samtidig spiller spændinger mellem USA og Iran en central rolle. USA’s præsident Donald Trump har givet Iran en frist til at genåbne strædet, men har siden forlænget tidsrammen.

Chefanalytiker Jens Nærvig Pedersen fra Danske Bank vurderer, at situationen adskiller sig fra 1970’erne. I dag er det i højere grad krig og geopolitik, der påvirker markedet, frem for bevidste produktionsnedskæringer. Han peger også på, at verdens olieforbrug er højere i dag, og at strategiske oliereserver kan dæmpe konsekvenserne.

Alligevel afhænger udviklingen i høj grad af konfliktens varighed. Hvis krigen eskalerer og rammer energiinfrastruktur yderligere, kan det føre til længerevarende høje priser. Omvendt kan en hurtig løsning få markedet til at stabilisere sig.

Stigende oliepriser kan også påvirke inflationen, men ifølge Jens Nærvig Pedersen er det usandsynligt, at situationen udvikler sig til samme niveau som i 2022. Usikkerheden har allerede sat spor på aktiemarkederne, hvor både europæiske og asiatiske indeks er faldet.

Faktaboks:

• Fatih Birol advarer om energikrise på niveau med 1970’erne
• Konflikt om Hormuzstrædet påvirker olieforsyningen
• USA og Iran er centrale aktører i konflikten
• Jens Nærvig Pedersen peger på forskelle fra tidligere oliekriser
• Strategiske oliereserver kan dæmpe konsekvenserne
• Risiko for højere inflation, men ikke som i 2022
• Aktiemarkeder er faldet som følge af usikkerhed
• Udviklingen afhænger af konfliktens varighed