Nyt studie: P-piller kan påvirke unges mentale trivsel senere i livet

P-pillen har i årtier været blandt de mest betydningsfulde præventionsformer, men et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at den kan have en overset bivirkning. Forskerne har fundet, at adgang til p-piller i ungdomsårene er forbundet med øget risiko for depression senere i livet, særligt hos kvinder, der genetisk er disponerede for psykisk sygdom.

Forsker og adjunkt Franziska Valder fremhæver både p-pillens historiske betydning og de nye resultater: "P-pillen har haft en enorm samfundsmæssig effekt og ikke mindst styrket kvinders mulighed for at være erhvervsaktive. Men vi har overset, at præventionsformen også kan påvirke brugernes mentale sundhed negativt – og det har betydning for, hvordan vi forstår p-pillens samlede effekt."

Studiet kombinerer data om genetiske risikoprofiler, lovgivning og livsforløb blandt tusindvis af amerikanske kvinder. Ifølge Valder rammer bivirkningerne især dem, der er genetisk sårbare: "Det er ikke alle kvinder, der rammes. Men for dem med en genetisk sårbarhed ser vi, at p-pillen kan fungere som en trigger for psykisk sygdom."

Forskerne peger også på, at de mentale konsekvenser kan udhule p-pillens positive effekter på uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet.

Valder understreger, at studiet ikke skal opfattes som en kritik af p-pillen, men som et bidrag til en mere nuanceret debat: "Det handler ikke om at tage p-pillen fra nogen. Det handler om at forstå, at der kan være bivirkninger, og at vi bør tage højde for dem – især af hensyn til mennesker med høj risiko for psykisk sygdom."

Læs hele studiet her.

Faktaboks: Det viser studiet

• Adgang til p-piller i teenageårene øger risikoen for depression senere i livet
• Særligt kvinder med høj genetisk depressionsrisiko påvirkes
• Effekterne kan mindske uddannelsesniveau og arbejdsproduktivitet
• Studiet bygger på data fra tusindvis af amerikanske kvinder
• Publiceret i Journal of Labor Economics