Nyt forskningsprojekt vil gøre skovrejsning mere klimavenlig

Et nyt projekt ved Aarhus Universitets Land-CRAFT Pioneer Center skal hjælpe Danmark med at opnå netto-nul drivhusgasudledning i 2045. Med støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond undersøger professor Klaus Butterbach-Bahl og postdoc Xiaoyu Cen, hvordan skovrejsning kan optimeres, så hvert træ giver størst mulig klimafordel.

Skove fungerer som kulstoflagre, men klimafordelen er ikke automatisk. I de første år kan nyplantede skove faktisk være netto-kilder til CO₂, og tidligere landbrugsjord kan udlede lattergas, som opvejer kulstofgevinsterne. Samtidig kan klimatiske ekstremer som storme og tørke reducere skovenes effektivitet som CO₂-lagre.

Forskerne anvender data om skove i Danmark og nabolande samt områder udpeget til skovrejsning. Disse data kalibreres med modellen LandscapeDNDC, som simulerer kulstof- og kvælstofdynamik under forskellige klimascenarier. Projektet tester blandt andet, hvordan tidligere landbrugspraksis, klimastabile træarter og høststrategier påvirker økologiske og økonomiske gevinster.

Målet er at give beslutningstagere evidensbaserede anbefalinger om, hvilke træarter der skal plantes hvor, og hvilke forvaltningsstrategier der skaber størst klima- og samfundsgevinst. Ifølge Klaus Butterbach-Bahl er ambitionen at omsætte kompleks videnskab til konkrete beslutninger: "Vores opgave er at gøre den kompleksitet håndterbar, så Danmark kan investere i skove, der gavner klimaet, biodiversiteten og mennesker."

Projektet forventes at levere konkrete anbefalinger inden 2030, der skal informere Danmarks skovrejsningsstrategi og bidrage til målet om netto-nul i 2045.

Faktaboks: Projektets nøglepunkter

• Institution: Aarhus Universitet, Land-CRAFT Pioneer Center
• Projektledere: Klaus Butterbach-Bahl og Xiaoyu Cen
• Finansiering: Danmarks Frie Forskningsfond
• Fokus: Optimering af skovrejsning for klimafordel
• Metode: Biogeokemisk modellering med LandscapeDNDC
• Problemstillinger: Kulstoflagring, kvælstofudledning, klimatiske ekstremer
• Mål: Præcise anbefalinger om arter, forvaltning og strategier
• Tidsplan: Anbefalinger inden 2030, bidrag til netto-nul 2045