Nye nationale krav skal sikre sygehusdrift under forsyningssvigt

Hvis Danmark rammes af omfattende forsyningssvigt, skal landets sygehuse være bedre rustet end hidtil. Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet en ny vejledning, der stiller konkrete krav til, hvor længe sygehusene skal kunne opretholde driften under kriser.

Baggrunden er et forværret sikkerhedspolitisk trusselsbillede, blandt andet som følge af Ruslands krig i Ukraine og Danmarks støtte til landet. Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har bedt styrelsen om at fastlægge fælles standarder, efter at dialog med regionerne har vist store forskelle i beredskabet.

Vejledningen fastslår, at sygehuse skal kunne fungere tæt på normal drift i mindst 24 timer. Derudover skal de kunne fortsætte i nedsat drift i tre dage og i egentlig nøddrift i op til syv dage, hvor kun kritisk og livreddende behandling prioriteres.

Regionerne bakker op om de fælles mål. I Region Hovedstaden peger formand Lars Gaardhøj på, at klare krav giver bedre planlægning, men også at investeringer i blandt andet it-sikkerhed og nødstrøm bliver omkostningstunge. Også formanden for Danske Regioner, Anders Kühnau, fremhæver, at opgaven er kompleks og kræver tæt dialog med staten om tempo og finansiering.

Som led i indsatsen er der afsat betydelige midler i økonomiaftalen for 2026, og Sundhedssektorens Operative Stab er blevet oprettet for at styrke samarbejdet mellem myndighederne.

Faktaboks: Overblik over de nye krav

• Myndighed: Sundhedsstyrelsen
• Baggrund: Skærpet trusselsbillede, herunder krigen i Ukraine
• Krav til sygehuse:
  
  
  
  • Tæt på normal drift i 24 timer
  • Nedsat drift i 3 dage
  • Nøddrift i op til 7 dage
  
  
• Formål: Ensartet og robust beredskab ved forsyningssvigt
• Nøglepersoner: Sophie Løhde, Lars Gaardhøj, Anders Kühnau
• Økonomi: Midler afsat i økonomiaftalen for 2026