Ny plasmaafdeling i Horsens skal sikre livsvigtig medicin

Der er stor mangel på plasmadonorer i Danmark, hvor 26.000 donorer mangler for at gøre landet selvforsynende. Niels Kvolsbæk, 57 år, modtager immunglobulin hver fjerde uge for at holde sin nervesygdom CIDP under kontrol. Behandlingen kræver plasma fra omkring 48 donorer pr. behandling, hvilket svarer til ca. 500 donorer årligt.

Horsens Sygehus har nu åbnet en plasmaafdeling i blodbanken, så borgere i lokalområdet kan donere plasma uden at skulle rejse langt til Skejby. Afdelingen skal styrke Danmarks nationale forsyningssikkerhed og gøre det lettere at producere livsvigtig medicin til patienter med sygdomme i immunsystemet.

Blodplasma består af væsken i blodet og indeholder proteinet immunglobulin, som bruges til at fremstille medicin. Immunglobulin kan ikke produceres kunstigt og er afgørende for patienter med nedsat immunforsvar, herunder kræftpatienter, der har gennemgået kemoterapi.

Niels Kvolsbæk blev ramt af CIDP i september 2024 og har siden været afhængig af plasma fra raske donorer for at forhindre muskelsvind og nervebeskadigelse. Den nye afdeling i Horsens giver håb om, at flere donorer kan træde til og hjælpe patienter som ham, samtidig med at det nationale behov for plasma dækkes.

Faktaboks: Plasma og donorer

• Plasma: Blodets væske, indeholder immunglobulin
• Immunglobulin: Protein brugt i medicin til patienter med svækket immunforsvar
• CIDP: Nervesygdom, hvor kroppens immunsystem angriber nervebaner
• Antal plasmadonorer i Danmark: Mangler 26.000 for selvforsyning
• Niels Kvolsbæk: Behandling hver fjerde uge, ca. 48 donorer pr. behandling, 500 donorer om året
• Ny plasmaafdeling: Horsens Sygehus, indviet 12. januar 2026
• Formål: Sikre national forsyningssikkerhed og lettere adgang for lokale donorer