Ny forsøgsordning med skolemad deler vandene

Fra første skoledag efter juleferien tilbyder 188 folkeskoler rundt om i landet skolemad som led i en ny national forsøgsordning. Ordningen er finansieret af regeringen sammen med SF og Radikale Venstre og har et samlet budget på 854 millioner kroner frem til 2028.

Formålet er ifølge Børne- og Undervisningsministeriet at få viden om, hvordan skolemad påvirker elevers sundhed, læring og fællesskab. Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye peger på, at der mangler solid dokumentation for effekten, og at forsøget skal danne grundlag for en politisk beslutning om en eventuel udbredelse.

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College stiller sig kritisk over for prioriteringen. Han vurderer, at folkeskolen allerede er presset økonomisk, blandt andet af stigende udgifter på specialområdet. Ifølge ham kunne midlerne alternativt være brugt på flere lærere, pædagoger, mindre klasser eller bedre fysiske rammer.

Samtidig anerkender han, at skolemad kan have positive effekter, særligt hvis ordningen bidrager til stærkere fællesskaber og inkluderer elever, som ellers står udenfor. Netop den sociale dimension bliver et centralt fokuspunkt i evalueringen.

Ifølge ministeriet vil en landsdækkende ordning med skolemad koste omkring fem milliarder kroner. Forsøget skal derfor afgøre, om effekterne står mål med udgifterne.

Faktaboks

• Ordning: National forsøgsordning med skolemad
• Antal skoler: 188
• Periode: 2025–2028
• Budget: 854 millioner kroner
• Partier bag: Regeringen, SF og Radikale Venstre
• Minister: Mattias Tesfaye (Socialdemokratiet)
• Forsker: Andreas Rasch-Christensen, VIA University College