Ny forskning kan gøre behandlingen af kronisk tarmbetændelse mere personlig

Kronisk tarmbetændelse rammer omkring 60.000 danskere, og sygdommen kan variere fra milde gener til invaliderende forløb med operationer og stomi. En af udfordringerne for lægerne har været at forudsige, hvilken udvikling den enkelte patient vil opleve, hvilket ofte fører til over- eller underbehandling.

En ny undersøgelse fra grundforskningscentret PREDICT ved Aalborg Universitet peger på, at genetiske data allerede ved diagnosetidspunktet kan indikere risikoen for et alvorligt sygdomsforløb. Forskerne kombinerede nationale registre, kliniske data og materiale fra Danmarks Nationale Biobank og analyserede knap 8.300 personer med kronisk tarmbetændelse.

Marie Vibeke Vestergaard, hovedforfatter på studiet, siger: "Derfor mangler vi virkelig et pålideligt klinisk værktøj til at vælge den mest hensigtsmæssige strategi for den enkelte. De nye fund udgør nogle af de første spadestik mod egentlig personaliseret behandling af patienter."

Tidligere forskning fra samme gruppe har vist, at genet HLA-DRB1*01:03 markant øger risikoen for større operationer hos patienter med blødende tyktarmsbetændelse. Forskerne understreger, at genetik kun er én faktor, og at fremtidige undersøgelser skal kombinere genetiske markører med medicinsk behandling for at optimere individuelle forløb.

Målet er, at læger i fremtiden kan tilbyde mere præcis behandling, som reducerer sværhedsgraden og antallet af tilbagefald for patienterne.

Fakta om kronisk tarmbetændelse

• Inflammatorisk tarmsygdom (IBD) omfatter Morbus Crohn og colitis ulcerosa.
• Rammer hvert år ca. 2.700 danskere, primært 20–40-årige.
• Ca. 60.000 danskere lever med kronisk tarmbetændelse i Danmark.
• Symptomer kan variere fra milde gener til alvorlige forløb med operationer og stomi.
• Genet HLA-DRB1*01:03 øger risikoen for operation ved blødende tyktarmsbetændelse.
• Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Gastroenterology.