Klimatilskud rækker ikke altid: Ny forskning giver indsigt i modstanden mod vådlægning af landbrugsjord

Danmark arbejder med at reducere CO₂-udledninger ved at vådlægge kulstofrige lavbundsjorde, men mange lodsejere vælger alligevel ikke at deltage i ordningerne. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Ifølge antropolog og ph.d.-studerende Kasper Krabbe er økonomisk kompensation kun en del af forklaringen. Han siger:

“Størrelsen på økonomisk kompensation betyder selvfølgelig noget. Men vores studie viser, at den ikke kan stå alene, hvis vi vil forstå, hvorfor lodsejere siger ja eller nej."

Studiet bygger på 14 interviews med danske lodsejere og peger på, at beslutningerne formes af langt mere end økonomi. Faktorer som faglig stolthed, ansvar over for familien og tilknytning til jorden spiller en central rolle.

Mange lodsejere ser jorden som en del af deres livshistorie, og ikke kun som et produktionsgrundlag. Samtidig påvirker lokale normer og forestillinger om det “gode landmandskab” beslutningerne. Ifølge forskerne kan en våd og ubenyttet mark opleves som et brud med idealet om effektiv drift.

Kasper Krabbe forklarer også, at usikkerhed i ordningerne gør beslutningen vanskeligere:

“Der er en oplevelse af, at det er komplekst og risikabelt."

Forskerne peger derfor på, at klimaindsatsen ikke kun kan baseres på økonomiske incitamenter. Hvis flere lodsejere skal deltage, kræver det også anerkendelse af landmændenes faglighed og en tættere kobling til de rådgivere, de i forvejen har tillid til.

Faktaboks

• Studie fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet
• Undersøger modstand mod vådlægning af lavbundsjorde i Danmark
• Bygger på 14 dybdegående interviews med lodsejere
• Ph.d.-studerende Kasper Krabbe er hovedforsker
• Lavbundsjorde indgår i dansk klimaindsats for at reducere CO₂
• Økonomisk kompensation er ikke eneste faktor i lodsejeres beslutninger
• Identitet, ansvar, faglig stolthed og lokale normer spiller en central rolle
• Forestillingen om det “gode landmandskab” påvirker beslutninger
• Usikkerhed og administration gør ordningerne sværere at deltage i
• Studiet er publiceret i Agriculture and Human Values