Ny analyse: Danmark bør hæve klimamålet til 90 % i 2035

Når Folketinget senere i år skal genbesøge Klimaloven, bør politikerne hæve ambitionsniveauet. Det mener tænketanken CONCITO, som i en ny analyse peger på, at Danmark bør sætte kurs mod 90 % reduktion af drivhusgasser i 2035.
”Dansk klimapolitik virker. Vi har leveret markante reduktioner og er på vej mod 2030-målet. Men klimakrisen står tydeligt foran os, og ambitionerne og tempoet skal fastholdes. Vores analyse viser, at vi har håndtagene til at nå en 90 % reduktion i 2035,” siger Torsten Hasforth, cheføkonom i CONCITO.
Ifølge analysen vil allerede vedtagne tiltag bringe Danmark til 80 % i 2035. Resten kan nås gennem udbygning af CO₂-fangst, hurtigere elektrificering af industri og transport, større reduktioner i landbruget samt investeringer i nye teknologier som biokul og direkte CO₂-fangst.
CONCITO fremhæver, at et ambitiøst klimamål ikke blot er nødvendigt for klimaet, men også for at give danske virksomheder stabile rammer, fremme investeringer og sikre Danmarks position som grønt foregangsland.
”Ved at sætte et ambitiøst mål for 2035 kan Danmark trække ambitionerne op og vise vejen for resten af verden,” siger Torsten Hasforth.
FAKTA: CONCITOs analyse
- Danmark er på vej mod 70 %-målet i 2030.
- Eksisterende politik = ca. 80 % reduktion i 2035.
- CONCITO foreslår 90 %-mål i 2035 som trædesten mod klimaneutralitet.
- Yderligere reduktion på 8,3 mio. tons CO₂e er nødvendig.
- Centrale indsatsområder:
- CO₂-fangst fra affald, cement og biogas.
- Elektrificering af industri, byggepladser og transport.
- Reduktioner i landbruget.
- Udvikling af negative udledninger som biokul og direkte CO₂-fangst.






Accepter kun nødvendige cookies