Nato kræver flere kampfly: Danmark skal op på omkring 43 F-35

Nato har justeret sine styrkemål for medlemslandenes kampfly, og Danmark er med den opdatering langt fra dækket ind. Ifølge oplysninger fra danske kilder svarer det nye krav til, at Flyvevåbnet bør råde over cirka 43 kampfly — væsentligt mere end de 27, som Folketinget besluttede i 2016. Ud af de bestilte F-35 er 21 allerede leveret; 15 står i Danmark og seks i USA til træningsformål.

Baggrunden for det skærpede krav er de seneste års udvikling i sikkerhedssituationen — især Ruslands luftangreb i Ukraine og Irans angreb mod Israel — som har vist, at et rent defensivt luftforsvar er både dyrt og sårbart. Interceptor-missiler, der anvendes til at skyde droner og missiler ned, er få og dyre, og erfaringer fra konflikter viser store økonomiske omkostninger ved nattlige affyringer. Derfor peger militære planlæggere på, at offensive kapaciteter, hvor kampfly kan ramme affyringsramper og baser, er nødvendige for at reducere truslerne tidligt.

Det betyder ikke alene flere fly, men også organisatoriske ændringer: dedikerede enheder, øget træningsvolumen og specialisering for at kunne udføre præcise offensive missioner. Desuden indgår kravene i overvejelser om danske kampflys rolle i Arktis og Grønland, hvor evnen til lufttankning og operationer under barske forhold er relevant.

Samtidig har Danmark besluttet at investere i et nyt, jordbaseret luftforsvar for at styrke den defensive kapacitet. Men både Nato-kravet og den politiske beslutning peger på, at antallet af kampfly i praksis må øges for at opnå både national suverænitet, NATO-bidrag og mulighed for offensive operationer.

Faktaboks:

• Folketinget besluttede i 2016 at anskaffe 27 F-35-kampfly.
• Ifølge opdaterede NATO-krav svarer Danmark bør få omkring 43 kampfly.
• For at nå 43 fly kræves cirka 16 ekstra F-35 ud over de 27 bestilte.
• Hidtil leveret: 21 F-35; 15 i Danmark, 6 i USA til træning.
• Danmark har vedtaget en investering på ca. 58 mia. kr. i jordbaseret luftforsvar.
• Interceptor-missiler er dyre og få, hvilket øger behovet for offensive kapaciteter.
• Kampfly vurderes nødvendige for ramme affyringsramper og baser før affyring.
• Kampflyenes rolle inkluderer luftpoliti, NATO-bidrag og operationer i Arktis/Grønland.