Moderaterne kritiserer Socialdemokratiet for enegang på folkeskoleområdet

Socialdemokratiets nye udspil til folkeskoleområdet har skabt intern konflikt i regeringen. Moderaterne kritiserer, at Socialdemokratiet går enegang og ikke svarer på henvendelser fra partiets medlemmer, herunder børne- og undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen.

Regeringen blev dannet efter sidste folketingsvalg af Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre med løfter om stabile reformer baseret på brede forlig. I 2024 blev der indgået en omfattende aftale om folkeskolen mellem Socialdemokratiet, Moderaterne, Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Moderaterne mener, at Socialdemokratiets forslag, der blandt andet omfatter tvungent klasseloft på 14 elever i de mindste klasser, er for rigide og systemtænkende. Partiet ønsker i stedet, at skolerne får mere lokal selvbestemmelse til at prioritere midlerne efter egne behov, eksempelvis til skolepsykologer eller konkrete trivselstiltag.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) påpeger, at Socialdemokratiet historisk har begået fejl i folkeskolereformer, herunder inklusionsloven, heldagsskolen og folkeskolereformen, og at Moderaterne derfor ikke har tillid til, at partiet kan køre solo på området.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen og undervisningsminister Mattias Tesfaye fastholder, at Lilleskole-forslaget skal skabe mere tryg skolestart for de mindste elever og er en naturlig forlængelse af folkeskolereformen fra 2024.

Faktaboks – Folkeskoleudspil og regeringspartier

• Regering: Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre
• Folkeskoleforlig: Socialdemokratiet + Moderaterne + Venstre + LA + K + RV + DF, aftale fra 2024
• Socialdemokratiets forslag: Lilleskole, klasseloft på 14 elever i mindste klasser
• Moderaternes kritik: Ønsker mere lokal frihed og fleksibilitet
• Centrale politikere: Mette Frederiksen (S), Mattias Tesfaye (S), Rasmus Lund-Nielsen (M), Jakob Engel-Schmidt (M)