Mikroskopiske nanopartikler kan åbne ny vej til kunstigt syn

Et internationalt forskerhold med deltagelse af Aarhus Universitet har udviklet mikroskopiske nanopartikler, der kan få degenererede nethinder til at reagere på lys. Resultaterne er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering.

Partiklerne sprøjtes ind i øjet, hvor de lægger sig tæt på nethindens nerveceller. Når de rammes af lys, sætter de processer i gang, som kan aktivere nervecellerne og sende signaler videre mod hjernen.

I forsøg med mus med fremskreden retinitis pigmentosa kunne forskerne måle aktivitet i hjernens synsbark, og musene reagerede på lys. Forskerne har også vist, at teknologien kan aktivere nerveceller i nethindevæv fra grise.

”Da vi begyndte, var vores grundlæggende spørgsmål, om vi kunne skabe et materiale, der kunne fungere som en trådløs grænseflade mellem lys og levende celler. Nu kan vi se, at partiklerne kan aktivere nerveceller i blinde nethinder. Det bringer os tættere på vores langsigtede mål om at udvikle en ny type nethindeprotese,” siger Menglin Chen, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet.

Nanopartiklerne består af grafitisk kulstofnitrid og er omkring 300 nanometer i diameter. Forskerne skal nu blandt andet undersøge langtidssikkerhed og funktion, før teknologien eventuelt kan afprøves på mennesker.

”Det er et tidligt skridt – ikke en færdig nethindeprotese,” siger Henri Leinonen, nethindespecialist og medforfatter på studiet.

Fakta

• Resultaterne er offentliggjort i Nature Biomedical Engineering.
• Nanopartiklerne er omkring 300 nanometer i diameter.
• Partiklerne består af grafitisk kulstofnitrid.
• Forsøg er udført på mus og nethindevæv fra grise.
• Forskerne arbejder mod en mulig ny type nethindeprotese.
• Projektet begyndte på Aarhus Universitet for syv år siden.
• Forskerne skal undersøge blandt andet sikkerhed og langtidseffekter.