Menneskets forfædre beherskede ild langt tidligere end hidtil antaget

Forskere har gjort et opsigtsvækkende fund i det sydvestlige England, der rykker tidspunktet for menneskets kontrol over ild markant tilbage. En lille gruppe neandertalere, som levede i området for omkring 400.000 år siden, ser ud til at have mestret teknikker til selv at antænde og vedligeholde ild – langt tidligere end nogen tidligere fund har vist.

Opdagelsen er ledet af forskere fra blandt andet British Museum, hvor professor Nick Ashton har været central i arbejdet. Undersøgelserne afslører både opvarmet ler, varmeskadede flintredskaber og rester af jernpyrit, som kan bruges til at skabe gnister ved slag mod flint. Kombinationen peger på gentagne, bevidst anlagte bål og dermed kontrol over ildens brug.

Frem til nu har det ældste sikre bevis for egentlig fremstilling af ild været dateret til omkring 50.000 år siden i Frankrig. Fundet i England flytter derfor menneskets teknologiske udvikling flere hundrede tusinde år tilbage i tid. Ifølge forskerne har evnen til at tænde ild haft stor betydning for alt fra ernæring og sociale fællesskaber til menneskets mulighed for at bosætte sig i koldere egne.

Opdagelsen vækker også opsigt i Danmark. Trine Kellberg Nielsen fra Moesgaard Museum fremhæver, at fundet vidner om neandertalernes evne til at planlægge og forstå materialers egenskaber. Seniorforsker Lasse Vilien Sørensen fra Nationalmuseet vurderer, at teknikken kan vise sig at være endnu ældre – og at jagten på spor fra andre steder nu intensiveres.

Faktaboks: Forskernes fund

• Fundsted: Sydvestlige England
• Alder: Ca. 400.000 år
• Forskere: Bl.a. fra British Museum
• Beviser på kontrolleret ild:
  
  
  
  • Opvarmet ler
  • Flintøkser sprængt af varme
  • To stykker jernpyrit brugt til gnistfremstilling
  
  
• Betydning: Mulig tidlig kontrol over ild, påvirkning af kost, sociale strukturer og bosætning
• Neandertalere: Levede i Eurasien indtil for ca. 30.000 år siden; moderne mennesker uden for Afrika har 1–4 % neandertaler-DNA