Lodsejere klar til mere natur bremses af manglende støtteordninger

Flere lodsejere, som ejer jord udpeget til natur i de kommunale omlægningsplaner under den grønne trepart, får i øjeblikket nej, når de vil lave deres marker om til natur. Det sker på trods af store politiske ambitioner om at styrke biodiversitet og natur i Danmark.

Professor i landskabsforvaltning ved Københavns Universitet, Henrik Vejre, peger på et tydeligt gab mellem målsætninger og virkelighed. Han har sammen med lektor Morten Graversgaard fra Aarhus Universitet evalueret arbejdet i de 23 lokale treparter og konkluderer, at naturindsatsen halter markant efter, mens CO₂- og kvælstofindsatserne er længere fremme.

Ifølge evalueringen mangler der målrettede støtteordninger til projekter, der alene har fokus på biodiversitet. Lodsejere i udpegede naturområder har derfor færre muligheder end eksempelvis ejere af lavbundsjord eller vådområder. Den eksisterende ordning for ekstensivering vurderes hverken økonomisk attraktiv eller tilstrækkelig til at skabe rig natur.

Kritikken deles af Danmarks Naturfredningsforening, hvor præsident Maria Reumert Gjerding udtrykker bekymring for, at lodsejere mister motivationen. Også Biodiversitetsrådets forperson, Signe Normand fra Aarhus Universitet, fremhæver manglen på midler som en væsentlig barriere.

Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, afviser, at der mangler ordninger, men understreger, at han lytter til kritikken fra både lodsejere og kommuner.

Faktaboks

• Aftale: Grøn trepart om omlægning af arealer
• Udpegede naturområder: 237.522 hektar ifølge MARS-databasen
• Antal lokale treparter: 23
• Centrale personer: Henrik Vejre, Morten Graversgaard, Maria Reumert Gjerding, Signe Normand, Jeppe Bruus
• Problem: Manglende støtteordninger til biodiversitetsprojekter
• Konsekvens: Lodsejere får afslag trods villighed til naturprojekter