LLO roser regeringens plan om flere almene boliger med reguleret husleje

Regeringens nye boligudspil skal skabe tusindvis af nye almene boliger over de kommende ti år ved at hæve maksimumbeløbet for opførelse af alment boligbyggeri. Lejernes LO vurderer, at det vil sikre flere boliger med reguleret husleje, der er til at betale for almindelige borgere som SOSU’er, brandfolk og pædagoger.
Huslejereguleringen for nybyggeri blev fjernet i 1991, og i dag findes over 200.000 private lejeboliger uden loft over huslejen. LLO peger på, at det skaber pres på beboerne og kan skade sammenhængskraften i samfundet, da folk presses ud af byerne eller må betale skyhøj husleje.
Flere overborgmesterkandidater fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet støtter indførelse af huslejeloft i privat udlejning opført efter 1991. LLO vurderer, at det vil være et vigtigt skridt mod mere rimelige huslejer og en balanceret boligudvikling, hvor beboernes behov prioriteres frem for kortsigtet profit.
Selvom det hævede maksimumbeløb øger byggeprisen med cirka 20 procent, vil huslejen i de nye almene boliger stige mindre. Finansieringen sker gennem øget kommunalt grundkapitalindskud og realkreditlån, hvilket holder lejen betydeligt lavere end i nyopførte private udlejningsejendomme.
Faktaboks – Flere almene boliger
- Regeringen hæver maksimumbeløbet for alment boligbyggeri med 20 % og regulerer løbende efter prisudvikling
- Fleksibel brug af tilskud gør, at boliger i nybyggeri kan anvises og udlejes til lav husleje
- Forslaget forventes at skabe op mod 1.400 ekstra almene boliger årligt
- Over ti år svarer det til mellem 10.000 og 14.000 nye almene boliger
- Fem overborgmesterkandidater i København støtter indførelse af huslejeloft i nyere privat udlejning






Accepter kun nødvendige cookies