Lægeforeningen foreslår model for nyt nationalt prioriteringsråd

Inden regeringen fremsætter lovforslaget om et nationalt prioriteringsråd i februar 2026, melder Lægeforeningen sig nu på banen med et detaljeret forslag til, hvordan et sådant råd bør organiseres og hvilke opgaver det skal have. Ifølge formand Camilla Rathcke skal rådet være et uvildigt organ med fagligt stærke kræfter og klare rammer, så det kan give ”debatten om prioritering i sundhedsvæsenet en konkret kickstart”.

Regeringens kommende råd skal ifølge grundlaget sikre ”mere sundhed for pengene” og bl.a. reducere overbehandling. Lægeforeningen foreslår, at rådet – ligesom De Økonomiske Råd – får et personligt udpeget formandskab med sundhedsøkonomiske, organisatoriske og sundhedsfaglige kompetencer. Rådets analyser skal være uafhængige, og relevante ministerier og organisationer bør først kommentere, når analyserne er færdige.

Formålet er at skabe et tydeligt fagligt grundlag for politiske beslutninger om sundhedsvæsenets tilbud. Som Camilla Rathcke understreger: ”Det er afgørende, at de ressourcer, vi har til rådighed i sundhedsvæsenet, bliver brugt klogt til størst mulig gavn for flest mulige mennesker.”

Lægeforeningen ønsker, at rådet løbende vurderer både nye og eksisterende sundhedsydelser – fra fertilitetsbehandling til screeningsprogrammer – ud fra sundhedseffekt, lighed, arbejdskraft, økonomi og etiske dilemmaer. Rådet skal dog ikke komme med ja/nej-anbefalinger, men levere 360-graders vurderinger, som kan kvalificere det politiske arbejde.

Forslaget lægger vægt på armslængde, gennemsigtighed og løbende rapportering til Folketingets Sundhedsudvalg. Politisk initiativret bevares, men rådet skal give beslutningstagere et mere solidt grundlag for fremtidige prioriteringer i det danske sundhedsvæsen.

FAKTABOKS: Lægeforeningens forslag i hovedtræk

• Rådet skal være uvildigt og have armslængde til politiske beslutningstagere

  
  

• Formandskab med sundhedsøkonomiske, organisatoriske og sundhedsfaglige kompetencer

  
  

• Rådet vurderer både nye og eksisterende sundhedstiltag

  
  

• 360-graders vurderinger: sundhedseffekt, lighed, arbejdskraft, økonomi og etik

  
  

• Relevant høring sker først efter, at analyser er færdige

  
  

• Politikere og andre kan foreslå emner til vurdering

  
  

• Ingen ja/nej-anbefalinger – men faglige analyser til politiske beslutninger

  
  

• Løbende rapportering til Folketingets Sundhedsudvalg

  
  
• 
  

  Sekretariat skal understøtte arbejdet og kunne tilkøbe ekspertise