KU-studie: USA’s krav om Grønland bryder med grundlæggende spilleregler

Udmeldinger fra USA’s præsident om, at Grønland bør være under amerikansk kontrol, har igen skabt debat i starten af 2026. Ifølge et nyt studie fra Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet er der tale om en usædvanlig og alvorlig diplomatisk situation med konsekvenser for både Danmark og Grønland.

Studiet er udarbejdet af adjunkt Mette Marie Stæhr Harder og professor Helle Krunke og analyserer, hvorfor udtalelserne betegnes som en diplomatisk ekstrem. Ifølge forskerne udfordrer kravene både dansk grundlov, internationale aftaler og etablerede normer mellem allierede stater.

“En diplomatisk ekstrem er en offentlig diplomatisk handling, der er så vidtgående, at den udfordrer grundlæggende juridiske og politiske spilleregler. Desuden udruller den sig på de sociale medier, så den er synlig og inden for enhvers rækkevidde,” siger Mette Marie Stæhr Harder.

Helle Krunke peger på, at argumentet om amerikansk sikkerhed ikke holder juridisk. “De amerikanske krav respekterer hverken den danske grundlov eller international ret og aftaler. Det er en retorik, der bryder med hele idéen om forfatningsmæssig og internationalretlig orden – en diplomatisk ekstrem,” fastslår hun.

Studiet gennemgår også reaktioner fra danske og grønlandske politikere på sociale medier. “Danske ledere har talt om en trussel mod rigsfællesskabet og internationale normer, mens grønlandske ledere har fokuseret på frygten for intern splittelse,” forklarer Mette Marie Stæhr Harder.

Forskerne konkluderer, at krisen ikke har ændret magtbalancen i Rigsfællesskabet, selv om den har sat forfatningsprincipper under pres.

Faktaboks

• Afsender: Københavns Universitet
• Fakultet: Det Juridiske Fakultet
• Forskere: Mette Marie Stæhr Harder og Helle Krunke
• Studie: Diplomatic Extremes and Constitutionalism
• Emne: USA’s krav om kontrol over Grønland
• Konklusion: Udtalelserne betegnes som en diplomatisk ekstrem