KU-forskere forklarer universets røde prikker i Nature-studie

Siden James Webb-teleskopet blev taget i brug i december 2021, har astronomer undret sig over små røde prikker på billeder fra universets barndom. Prikkerne, kendt som “little red dots”, optræder få hundrede millioner år efter Big Bang og forsvinder igen senere i universets udvikling.

Foto: JWST/Cosmic DAWN Center, Niels Bohr Institutet

Efter to års analyser kan forskere fra Niels Bohr Institutets Cosmic Dawn Center ved Københavns Universitet nu forklare fænomenet. De røde prikker er unge sorte huller, som er indhyllet i tætte skyer af gas. Ifølge professor Darach Watson gemmer prikkerne på nogle af universets mest voldsomme kræfter.
"De små røde prikker er unge sorte huller hundrede gange mindre, end først antaget, indhyllet i en puppe af gas, som de er i gang med at fortære for at vokse sig store."

Foto: JWST/Cosmic DAWN Center, Niels Bohr Institutet

De sorte huller opvarmer gassen omkring sig til ekstreme temperaturer, så den lyser kraftigt og bliver synlig for James Webb-teleskopet. Samtidig bliver store mængder materiale blæst væk igen.

"Det er derfor vi kalder de sorte huller for 'messy eaters'," forklarer Darach Watson.

Opdagelsen giver ny indsigt i, hvordan sorte huller voksede hurtigt i universets tidligste fase, og hvordan supermassive sorte huller allerede fandtes relativt kort tid efter Big Bang. Resultaterne er offentliggjort i Nature den 14. januar 2026.

Faktaboks:

• Udgivelse: Nature, 14. januar 2026
• Institution: Københavns Universitet, Niels Bohr Institutets Cosmic Dawn Center
• Teleskop: James Webb Space Telescope
• Fænomen: “Little red dots” i det tidlige univers
• Forklaring: Unge sorte huller omgivet af tæt gas
• Centrale forskere: Darach Watson, V. Rusakov, Gabriel Brammer, Kasper Elm Heintz, Sune Toft m.fl.
• Betydning: Ny forståelse af sorte hullers tidlige dannelse og hurtige vækst