Kritik af kystsikring: Ulighed mellem kommuner risikerer at vokse

Statens nuværende støtteordninger til kystsikring risikerer at forstærke den økonomiske ulighed mellem danske kommuner. Det fremgår af rapporten ”Skader ved stormfloder i Danmark” fra DTU, som er finansieret af Realdania og KL.

Ifølge rapporten vil op mod 80 kommuner blive ramt af fremtidige stormfloder, men konsekvenserne bliver skævt fordelt. Data viser, at ni ud af ti af de hårdest ramte kommuner har relativt lave indkomster. Det gælder blandt andet Langeland, Morsø, Kalundborg, Samsø, Kerteminde, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Norddjurs og Lemvig.

Kritikken bakkes op af både Kommunernes Landsforening og Landdistrikternes Fællesråd. Formand Steffen Damsgaard peger på, at støtte ofte gives ud fra værdien af ejendomme, hvilket stiller kommuner med lavere boligpriser dårligere.

Også Anders Winnerskjold fra Aarhus Kommune og KL fremhæver, at de nuværende kriterier gør det sværere for økonomisk pressede kommuner at få støtte, selv om de ofte er mere udsatte.

Ifølge DTU-professor Kirsten Halsnæs tager støtteordningerne ikke tilstrækkeligt hensyn til kommunernes økonomiske evne til selv at finansiere klimatilpasning.

Samtidig forventes havniveauet at stige betydeligt over de næste 100 år, hvilket vil øge de årlige skader fra omkring 3 milliarder kroner i dag til op mod 29 milliarder kroner.

Debatten om fordelingen af midler til kystsikring ventes at spille en central rolle i kommende politiske forhandlinger.

Faktaboks:

• Rapport: ”Skader ved stormfloder i Danmark” (DTU)
• Finansiering: Realdania og KL
• Op mod 80 kommuner kan blive ramt af stormflod
• 9 ud af 10 hårdest ramte kommuner har lav indkomst
• Eksempler: Langeland, Morsø, Kalundborg, Samsø, Kerteminde, Mariagerfjord, Vesthimmerland, Norddjurs, Lemvig
• Nuværende skader: ca. 3 mia. kr. årligt
• Fremtidige skader: 18–29 mia. kr. årligt
• Havstigning: 55–80 cm over 100 år
• Centrale aktører: Steffen Damsgaard, Anders Winnerskjold, Kirsten Halsnæs