SF og Radikale er overraskede over konsekvenserne af kontanthjælpsreformen

Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft 1. juli 2025, har ændret ydelser og støtteordninger for modtagere af kontanthjælp. Formålet er at øge beskæftigelsen, gøre systemet mere enkelt og reducere antallet af børn i lavindkomstfamilier. Reformen har blandt andet givet børnefamilier højere ydelser, mens enlige kontanthjælpsmodtagere har fået lavere ydelser. Samtidig er det særlige huslejetilskud, der hjalp med høje boligudgifter, blevet afskaffet.

SF’s beskæftigelsesordfører Karsten Hønge og De Radikales Samira Nawa, som begge deltog i forhandlingerne, havde ikke forventet, at reformen ville få konsekvenser for hjemløshed. Begge fremhæver, at det ikke var intentionen, og at de ønsker klare rammer for, hvordan udsættelser kan forebygges.

Regeringen har afsat 15 millioner kroner som ekstra støtte til dem, der er mest udsatte, men Hønge og Nawa peger på behovet for hurtig handling og dialog med kommunerne for at sikre, at reformens mål kan nås uden utilsigtede konsekvenser.

Før reformen advarede 18 sociale organisationer om, at afskaffelsen af huslejetilskuddet kunne skabe økonomiske problemer for udsatte borgere. Hønge pointerer dog, at de samlede tilførsler til systemet og øvrige tilskud gør, at konsekvenserne ikke kunne forudses præcist under forhandlingerne.

Artiklen understreger, at partierne bag reformen ønsker at balancere behovet for effektivt kontanthjælpssystem med hensynet til de borgere, som kan blive særligt påvirket af ændringerne.

Faktaboks:

• Reformen trådte i kraft 1. juli 2025.
• Ændringer i kontanthjælp: mindstesats 6.789 kr./md., grundsats 7.205 kr./md., forhøjet sats 12.498 kr./md.
• Huslejetillæg afskaffet.
• Fritidstillæg: 450 kr. pr. barn pr. måned (maks. tre børn).
• Personer på mindstesats/grundsats kan tjene op til 5.000 kr./måned uden modregning.
• Regeringen afsatte 15 millioner kr. ekstra til de mest udsatte.
• Formål: Øget beskæftigelse, enklere system, færre børn i lavindkomstfamilier.