Kommuner presset af AI-genererede klager: Eksperter giver tre råd til bedre brug af kunstig intelligens

Brugen af kunstig intelligens er blevet udbredt blandt danske borgere, hvilket nu kan mærkes i flere kommuner, hvor klager over afgørelser er blevet både længere og mere fejlbehæftede. Det betyder ekstra pres på sagsbehandlingen, når indholdet skal gennemgås og korrigeres.

Ifølge Rikke Gade fra Aalborg Universitet er det afgørende, at borgere forbereder deres klage grundigt, før de bruger AI-værktøjer som hjælp. Hun fremhæver, at det er vigtigt at kende sagens indhold og relevant lovgivning, så AI’en kan bruges til at formulere teksten, frem for at opfinde indholdet.

Peder Hammerskov fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole understreger samtidig, at præcise instruktioner til AI kan forbedre resultatet, for eksempel ved at angive ønsket længde og fokus i klagen.

Begge eksperter advarer dog om, at AI kan producere forkerte eller opdigtede oplysninger, og derfor er det nødvendigt med grundigt faktatjek. De peger desuden på, at AI kan fungere bedre som sparringspartner end som fuld forfatter af klagen.

Inden afsendelse bør klagen gennemlæses grundigt, så indholdet er korrekt og afgrænset. Eksperterne advarer også mod at lade AI-genererede formuleringer stå urørte, da det kan virke useriøst over for myndighederne.

Faktaboks:

• Kommuner oplever flere lange og fejlbehæftede klager med AI
• Eksperter: Rikke Gade, Aalborg Universitet og Peder Hammerskov, DMJX
• AI kan skabe både sproglig hjælp og fejl i fakta
• Vigtige råd: forbered sag, vær præcis i prompts, faktatjek indhold
• AI bør bruges som sparringspartner frem for fuld tekstforfatter
• Undgå at indsætte personfølsomme oplysninger i AI-værktøjer
• Klager bør altid gennemlæses før afsendelse til myndigheder
• Risiko for hallucineret eller forældet information fra AI
• Kommunal sagsbehandling påvirkes af stigende AI-brug