Kommuner efterlyser fælles retningslinjer for allergivenlig beplantning

Allergifremkaldende beplantning som græs og birk bidrager til at forværre pollenallergi hos omkring en million danskere. Ifølge Astma-Allergi Danmark er både høfeber og astma kroniske sygdomme, der forværres i pollensæsonen, som samtidig bliver længere på grund af klimaforandringer.

Organisationen peger på, at sygdommene ikke kun påvirker livskvaliteten, men også koster samfundet milliarder årligt. Alene høfeber anslås at medføre udgifter på 7,5 milliarder kroner i tabt arbejdsevne, sygedage og medicin.

En undersøgelse blandt 27 kommuner viser, at 70 procent efterlyser fælles nationale retningslinjer fra Kommunernes Landsforening, så de lettere kan vælge allergivenlig beplantning i byrum og grønne områder.

Nogle kommuner har allerede ændret praksis. I Lyngby-Taarbæk Kommune har man i samarbejde med Astma-Allergi Danmark udviklet en træpolitik, hvor allergifremkaldende arter undgås ved nye plantninger.

"I Lyngby Taarbæk Kommune har vi udarbejdet en træpolitik i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Det betyder, at vi som hovedregel ikke vælger træer, der er allergifremkaldende, når der plantes nye træer ved kommunens institutioner og skoler. Samtidig overvejer vi altid træarter, der passer til sted og omgivelser, når det kommer til art, biodiversitet og allergi," forklarer Margit Smedemark-Andersen, chefkonsulent ved Center for Arealer og Ejendomme i Lyngby-Taarbæk Kommune.

I Viborg Kommune prioriteres det ligeledes at begrænse brugen af birk og i stedet øge biodiversiteten med andre plantearter.

"Vi planter sjældent birketræer i urbane områder. Samtidig arbejder vi med at øge biodiversiteten på vores græsarealer ved blandt andet at fremme væksten af urter i stedet for græs," siger Daniel Einar Harbo Lindvig, afdelingsleder i Teknik & Miljø i Viborg Kommune.

Astma-Allergi Danmark har samtidig udarbejdet anbefalinger, der blandt andet indebærer mindre græsarealer, flere hjemmehørende urter samt færre vindbestøvede planter som birk.

En borgerundersøgelse viser desuden, at 88 procent ønsker, at kommunerne tager hensyn til allergivenlig beplantning ved nye grønne områder.

"Jeg får det som om jeg er influenzapåvirket. Det er hele min krop, der reagerer. Det er et enormt tab af livskvalitet. Når det endelig bliver godt vejr, og andre skal til at være ude, så skal jeg gå ind og lukke døren," siger Pia Larsen, der bor i Silkeborg Kommune.

Astma-Allergi Danmark har stor fokus på udviklingen, og håber på, at kommunerne vil gribe den viden og de redskaber, som er nødvendige.

"Allergi er Danmarks mest udbredte kroniske sygdom. Derfor er det helt nødvendigt, at vi får tiltag, der kan mindske sygdomsbyrden. Vi har udarbejdet konkrete retningslinjer, som kommunerne kan tage i brug allerede nu," siger Anne Holm Hansen.

Ifølge Anne Holm Hansen behøver allergivenlig beplantning dog ikke kun hvile på den enkelte kommunens skuldre.  

Den nye sundhedsreform og kommende folkesundhedslov er ifølge Astma-Allergi Danmark en kærkommen lejlighed til at løse nogle af udfordringerne med kroniske sygdomme som høfeber og astma, der bliver forværret af allergifremkaldende beplantning i landets kommuner.

Faktaboks

• Omkring 1 million danskere lider af pollenallergi
• Organisation: Astma-Allergi Danmark
• Samfundsudgift ved høfeber: ca. 7,5 mia. kr. årligt
• 27 kommuner er blevet interviewet
• 70 % af kommunerne efterlyser fælles retningslinjer fra KL
• 88 % af borgere ønsker allergivenlig beplantning i nye områder
• Problemplanter: især græs og birk (vindbestøvede arter)
• Anbefalinger: færre græsarealer, flere urter og hjemmehørende planter
• Eksempler på kommuner: Lyngby-Taarbæk Kommune og Viborg Kommune
• Fokus: reduktion af pollen, bedre folkesundhed og øget biodiversitet
• Forslag om at indarbejde allergivenlig beplantning i kommende folkesundhedslov