Kommunalt CO2-projekt koster hundredvis af millioner uden resultat

Kredsløb, ejet af Aarhus Kommune, har investeret 140 millioner kroner i forberedelsen af en ansøgning om statsligt tilskud til CO2-fangst. Ansøgningen blev senere trukket tilbage af politikerne. Beløbet stammer fra selskabets egenkapital fra kommercielle aktiviteter.

Beslutningen om at droppe projektet følger samme mønster som flere andre offentlige forsyningsvirksomheder, der samlet har brugt over en halv milliard kroner på at udarbejde ansøgninger, som de senere valgte at trække tilbage. Hovedårsagen er, at den økonomiske risiko for varme- og affaldskunderne vurderes som for høj.

Størstedelen af de afholdte udgifter er gået til konsulentbistand, herunder advokater, økonomer og ingeniører. Den opnåede viden kan muligvis genbruges i fremtidige CO2-fangstprojekter, men i øjeblikket har de anvendte midler ikke ført til konkrete resultater.

Aarhus’ borgmester Anders Winnerskjold (S) understreger, at beslutningen ikke har været nem, da det vanskeliggør målet om klimaneutralitet i 2030. Samtidig håber kommunen på at kunne genoptage CO2-fangstprojekter under andre betingelser i fremtiden.

Andre store investeringer i CO2-tilskud inkluderer Hofor, der har brugt 202 millioner kroner, mens Vestforbrænding har valgt at holde beløbet hemmeligt. Indtil videre er cementfabrikken Aalborg Portland det eneste projekt, der stadig konkurrerer om statslig støtte til CO2-fangst med frist den 27. januar.

Faktaboks: CO2-fangstinvesteringer

• Kredsløb (Aarhus Kommune): 140 mio. kr.
• Hofor (Amager): 202 mio. kr.
• Vestforbrænding: beløb hemmeligt
• Andre offentlige forsyningsvirksomheder samlet: >500 mio. kr.
• Finansiering: egenkapital fra kommercielle aktiviteter
• Status: Ansøgninger droppet, Aalborg Portland eneste tilbageværende
• Frist for statstilskud: 27. januar