KL: Finanslovsaftale efterlader regning til kommunerne

Regeringen og Det Konservative Folkeparti har indgået en finanslovsaftale for 2026, der blandt andet ændrer opgørelsen af minimumsnormeringer i dagtilbud. Fremover fjernes cirka 2.900 ledere fra normeringsstatistikken, men kommunerne får kun penge til at ansætte 1.400 nye medarbejdere.

Ifølge KL’s formand Martin Damm betyder det, at kommunerne reelt mangler midler til omkring 1.500 ansatte, hvis de fortsat skal leve op til lovens krav om minimumsnormeringer.

"Det betyder jo i al sin enkelthed, at der mangler penge til at ansætte 1.500 personer. Og derfor vil kommunerne få problemer med at leve op til kravene i loven om minimumsnormeringer," siger han.

Han advarer om, at konsekvensen kan blive besparelser på andre velfærdsområder – eller på ledelsesniveau i daginstitutionerne.

"Når lederne ikke tæller med i statistikken, og når pengene ikke rækker til at leve op til lovkravet, så vil det mange steder være hér, man sparer," siger Martin Damm og peger på, at det kan skade kvaliteten i dagtilbuddene.

KL opfordrer regeringen til hurtigt at finde en løsning i samarbejde med ministeriet:

"Der skal findes en løsning, så der bliver tale om et reelt løft af kvalitet og ledelse i vores dagtilbud, som i sidste ende skal komme vores børn til gode."

FAKTABOKS:

• Kilde: Kommunernes Landsforening (KL)
• Formand: Martin Damm
• Emne: Reaktion på finansloven for 2026
• Problem: 2.900 ledere fjernes fra normeringsopgørelsen
• Kompensation: Midler til 1.400 nye ansatte
• Manglende midler: Svarende til ca. 1.500 stillinger
• Konsekvens: Risiko for besparelser på ledelse og kvalitet
• KL’s ønske: Løsning i dialog med regeringen og ministeriet
• Lovgrundlag: Kravet om minimumsnormeringer i dagtilbud